Var Nikolaj Jacobsen bedre end Lars Christiansen? Og hvad med Mikkel Hansen i forhold til Erik Veje Rasmussen?

Danmark er én af håndboldsportens mastodonter, og de danske klubber har gennem de seneste mange årtier produceret et hav af dygtige mandlige håndboldspillere. Men hvem er den bedste? Og hvem er næstbedst?

B.T. har i samarbejde med håndboldhistoriker og forfatter Thomas Ladegaard rangeret de 100 bedste mandlige håndboldspillere gennem tiderne. Listen bliver drysset ud i 10 bidder under VM-slutrunden.

Og vi starter selvfølgelig fra bunden - her er nummer 100 til 91:

100. Lasse Møller
Position: Venstre back

Thomas Ladegaard om Lasse Møller:

»Han når lige nøjagtig med på listen. Men det er i klar forventning om, at han med årene vil tage nogle store skridt opad på listen.«

Foto: Henning Bagger
Vis mere

99. Gustav Volder
Position: Højre back, forsvarsspecialist

98. Keld Nielsen
Position: Venstre fløj

Thomas Ladegaard om Keld Nielsen:

»Han var typen, der kunne alt på en håndboldbane, men han var ikke så høj, og derfor blev han så venstrefløj på landsholdet. Var fremragende for Danmark - især huskes han for sine præstationer under VM-slutrunden i 1986. Senere blev han dansk landstræner.«

Foto: BAX LINDHARDT
Vis mere

97. John Iversen
Position: Målmand

96. Palle Jensen
Position: Højre fløj

95. Erik Bue Pedersen
Position: Bagspiller

Thomas Ladegaard om Erik Bue Pedersen:

»Skovbakken-stjernen blev kaldt 'Kongen' og var især kendt og berygtet for sit drabelige underhåndsskud. Var en vigtig spiller for Danmark ved det berømte VM på hjemmebane i 1978. I den legendariske kamp mod Sovjet skød han simpelthen under de enorme russere.«

94. Morten Petersen
Position: Målmand

93. Kai Piasecki
Position: Bagspiller

Thomas Ladegaard om Kai Piasecki:

»En af håndboldens lidt glemte pionerer. Var med til at stifte Ajax i 1934 og spillede alle kampe for Danmark ved det første VM i Hitlers Berlin i 1938.«

92. Jørgen Gluver
Position: Stregspiller

91. Paul Locht
Postion: Stregspiller og højre fløj

»En formidabel stregspiller, der havde et fornemt samarbejde med især Mogens Olsen. Var en del af AGF's guldalderhold. Havde landsholdets scoringsrekord - 11 mål i én kamp - i 14 år. Ud over at være håndboldspiller var han også en fremragende roer og var med ved OL i 1952 som roer.«

Foto: Aage Sørensen
Vis mere

Følg med på bt.dk under VM-slutrunden, hvor vi løfter sløret for resten af top 100-listen.