Hun læser ikke aviser, hun har ingen sociale medier.
Hun agerer ud fra én ting i sit liv. Følelsen. Mavefornemmelsen.
I 2002 kom hun for første gang til Danmark, som hun blev hentet til af legenden Anja Andersen. Hun lagde hele håndboldverdenen ned og forlod landet som verdens bedste.
Den følelse, hun havde, da hun troppede op i den vestsjællandske by Slagelse i starten af årtusindet, er også årsagen til, at en af håndboldens allerbedste gennem tiderne er tilbage i Danmark.
Denne gang som assistenttræner for de danske håndboldkvinder. Bojana Popovic.
»Jeg elsker Danmark. Følelsen, jeg havde i min tid i Danmark, er aldrig forsvundet fra min krop. Det var et godt tidspunkt at få den følelse igen og gå med Helle (Thomsen, dansk landstræner, red.) efter et mål sammen.«
»Jeg måtte gribe muligheden, da Helle ringede. Jeg skulle lige snakke med familien. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre. Det var skønt, de bakkede op, for de ved, hvor meget jeg kan lide at være i Danmark,« siger hun til B.T. forud for efterårsferiens landsholdssamling.
Mødet med Danmark tilbage i 2002 sidder fast i hende.
Mødet med Anja Andersen, der var cheftræner for håndbolddynastiet Slagelse Dream Team, der satte nye standarder for dansk kvindehåndbold.
For her er vi tilbage ved følelsen. Den følelse, Popovic fik for 23 år siden og i de otte år frem, hvor hun vandt alt på dansk – og international jord.
En følelse, Anja Andersen gav hende, da hun gjorde Popovic til chefen på banen.
»For mig var det hele nyt. Jeg kunne hverken engelsk eller dansk. Ingenting. Jeg skulle bare gå med min følelse på håndboldbanen. Jeg forstod ikke meget.«
»Da jeg kom, var det meget rammerne og systemet, man skulle passe ind i. Men Anja var anderledes som træner. Jeg fik lov at være mig selv og være lidt mere kreativ end normalt,« siger hun og tilføjer resolut:
»Jeg er så glad for, at Anja gav mig den chance. Mit møde med Danmark var måske ikke sådan, det reelt var her, fordi jeg fik Anja som træner. Hun er udansk. Jeg fik forståelsen. Jeg fik lov til at prøve alt.«
Da hun blev præsenteret som ny assistenttræner, var det en nyhed, der vakte opsigt. Og selvom kontakten med Andersen er ebbet ud over årene, blev hun bestormet af varme beskeder fra gamle danske venner.
»Jeg har kontakt med folk, men jeg taler ikke så tit med dem. Derfor skal jeg lige i gang med mit danske. Det bliver bedre og bedre. Jeg har så mange gode oplevelser med flere spillere.«
»Flere af dem var så glade for, at jeg skulle være en del af det danske landshold, så de skrev til mig med åbne arme,« siger hun på let forståeligt dansk.