5. januar fik han landsholdsdebut.
24 dage senere kunne han kalde sig verdensmester i herrehåndbold.
Ja, 2023 har allerede været et vanvittigt år for GOG-stjernen Lukas Jørgensen, der på rekordtid er blevet en del af Nikolaj Jacobsens succesfulde landshold. I januar greb han chancen ved VM som kaninen i hatten.
Det er gået stærkt. Rigtig stærkt. Og det er stadig svært at forstå for Jørgensen, der igen er en del af landsholdet inden de to på papiret betydningsløse Euro Cup-kampe mod Tyskland.
»Det er helt sikkert en lidt anden Lukas, der kom hjem, end som tog af sted,« siger han til B.T. og fortsætter:
»Det er stadig uvirkeligt. Det er meget få gange, jeg har brugt ordet verdensmester eller landsholdsspiller om mig selv. Jeg synes stadig, det er mærkeligt at sige. Det er det, jeg altid har drømt om, men pludselig at skulle kalde sig selv det...,« siger han.
Det er kun livet som landsholdsspiller, han har skullet vænne sig til, men i den grad også den opmærksomhed, der er fulgt med. Han kom hjem som en anden og mere genkendelig håndboldstjerne.
»I perioden efter VM kunne jeg godt mærke, der var flere, der kunne genkende mig på gaden og i supermarkedet. Det er da også noget, jeg skal vænne mig til. Men folk er søde og rare og vil sige tillykke og give et kompliment, så det er gode henvendelser,« siger han.
Det er dog ikke alle, der tør tage kontakten.
»Jeg kan godt se, at der er nogen, der kigger lidt på afstand, men andre kommer bare hen,« griner Lukas Jørgensen.
Landsholdet samledes mandag i Horsens inden torsdagens kamp i Aalborg, og dér kunne Jørgensen mærke spændingen. Ganske som da han for første gang tjekkede ind som debutant i København i starten af det nye år.
»Jeg kan godt mærke, at jeg er lidt mere nede på jorden, men jeg havde stadigvæk sommerfugle i maven på køreturen herhen, fordi det stadig er meget stort og surrealistisk.«
»Jeg føler, jeg er blevet en større del af det, og det giver noget tryghed. Men sommerfuglene er ikke væk, og sådan tror jeg, det kommer til at være i lang tid. Landsholdet er bare noget specielt.«
»Der har været fart på, og jeg har måske ikke helt nået at sunde sig. Der skete så mange ting i januar.«
»Jeg gik fra 'bare' at være en, der spillede i GOG, til at være landsholdsspiller, hvor det gik så godt. Det skal jeg stadig vænne mig til. Men jeg glæder mig utroligt meget over det. Det er en drøm,« slår han fast.
