Danmark kan pakke al snak om et uafgjort resultat og indbyrdes målscore til side.

For kun med en sejr vil det lykkes de danske håndboldkvinder at gå videre til mellemrunden ved VM i Japan.

På nuværende tidspunkt har Sydkorea og Tyskland indløst billetten til det videre spil, og det er lige så sikkert, at det tredje og sidste hold enten bliver Danmark eller Frankrig. Lad os gå scenarierne igennem.

Danmark vinder

Danmark vil få flere point end Frankrig, og det er derfor de rød-hvide, som går videre.

Louise Burgaard spiller til dagligt i Frankrig hos Metz.
Louise Burgaard spiller til dagligt i Frankrig hos Metz. Bo Amstrup

Danmark spiller uafgjort

I dette tilfælde går man ind og kigger på de to holds målscorer, da der vil være pointlighed. Her har Frankrig +39, mens Danmark har +30. Frankrig går derfor videre på en bedre målscore.

Danmark taber

Frankrig vil ende på syv point, mens Danmark forbliver på fem. Danskerne må derfor tage til takke med en fjerdeplads og kan blot se på, mens Frankrig jubler sig videre til mellemrunden.

Hvis Danmark slår Frankrig, får Klavs Bruuns tropper desværre kun ét point med videre i turneringen. Det er kun kampe mod de øvrige, der går videre, som tæller i det regnskab. Og har Danmark spiller uafgjort mod Sydkorea og tabt til Tyskland.

Omvendt er det et helt andet scenarie, hvis Danmark taber. Så skal Danmark spille den knap så prestigefyldte 'Presidents Cup', hvor placeringerne fra 13 til 24 skal fordeles mellem de hold, som ikke er gået videre til mellemrunden. Samtidig forsvinder OL også, da det er nr. 2 til 7 ved VM, som sikrer sig en plads i OL-kvalifikationsturneringen.