Den danske landsholdsstjerne Mathias Gidsel er netop kåret til verdens bedste håndboldspiller. 

Og i takt med sit gennembrud på den internationale scene har han også oplevet stor opmærksomhed. 

I et interview med Gießener Anzeiger fortæller han, at det er stadig noget, han arbejder med at finde sig til rette i. 

»Jeg synes ikke, jeg er en håndboldstjerne. Jeg ved godt, jeg er en god håndboldspiller, men det er svært for mig med det fokus, der er på mig. Jeg ved, der er mange, der ser på mig som spiller og som person, men det er ikke nemt for mig,« siger han og fortsætter: 

Mathias Gidsel er den tredje dansker, der kåres som verdens bedste. Mikkel Hansen og Niklas Landin har haft æren før ham. 
Mathias Gidsel er den tredje dansker, der kåres som verdens bedste. Mikkel Hansen og Niklas Landin har haft æren før ham.  Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg har været nødt til at arbejde på det og er stadig ved at lære at håndtere både negative og positive kommentarer,« siger han. 

I øjeblikket er Gidsel og hans klub Füchse Berlin en del af et vildt slutræs i toppen af Bundesligaen, hvor man søndag møder Wetzlar i et vigtigt opgør. 

»Hver Bundesliga-kamp handler for os om mesterskabet. Vi er kun et point efter Magdeburg. Der er ikke tid til koncentrationssvigt, vi skal give 100 procent i hver kamp.«

Magdeburg er i skrivende stund faktisk ét point efter Füchse Berlin på førstepladsen, men holdet med Magnus Saugstrup og Michael Damgaard på holdet har en kamp i hånden. Vinder de den, er de ét point foran Berlin. 

For Füchse resterer endnu otte kampe af sæsonen inklusivt søndagens brag.