Den nye Mikkel Hansen? 

Sådan har du aldrig set landsholdets Emil Jakobsen før. 

Mikkel Hansen var vant til det -  men nu prøver Emil Jakobsen også kræfter med det. 
Mikkel Hansen var vant til det -  men nu prøver Emil Jakobsen også kræfter med det.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For normalt ser man han udvise opsigtsvækkende springkraft, men i en Bundesligakamp mod Lemgo gjorde han sig pludselig til som bagspiller. 

Her huggede han bolden i kassen fra en position, der normalt var forbeholdt Mikkel Hansen. Eller Simon Pytlick nu om dage. 

Målet er da også gået viralt, og da Mikkel Hansen så Emil Jakobsens bedrift, var han da også hurtig til at skrive til fløjspilleren, fortæller Jakobsen. 

»Det var bare en spontan beslutning. Det var ikke planlagt, det kom bare til mig.« 

»Jeg har drillet mine holdkammerater med, at jeg sagtens kunne være bagspiller. Og så var det heller ikke meningen, men når det så lykkes, kan jeg lige så godt give dem lidt røg,« siger han med et smil til B.T. 

Men selvom det var en succes i Bundesligaen, betyder det langt fra, at han har modet i landsholdstrøjen, når Nikolaj Jacobsen kigger på fra bænken. 

»Det tror jeg ikke, jeg tør. Hvis jeg brænder, er jeg nok ikke på landsholdet mere,« griner han.

Danmark spiller mod Tyskland fredag og søndag i to træningskampe. 

Se hugget fra den midlertidige bagspiller herunder: