AG København viser god form før starten på den nye sæson ved træningsturneringen Schlecker Cup i Tyskland, hvor holdet nu er klar til finalen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lørdag har AG København spillet to kampe, og det resulterede i to sejre for Kasi-Jespers håndboldsvende.

Først gik det udover de tyske Champions League-deltagere Füchse Berlin. Efter en tæt kamp vandt danskerne 27-25. Dagens anden opgave var så mod de franske mestre Montpellier, som AG København er i pulje med i efterårets Champions League.

Og det blev til en decideret ydmygelse af det stærke franske hold, der godt nok var uden verdensstjernen Nikola Karabatic, men alligevel fik en ordentlig håndboldlektion af AGK, som endte med at trække en storsejr på 39-28. Den helt store spiller blev unge Mads Larsen, der sendte bolden i kassen otte gange.

Dermed er AG København klar til finalen i træningsturneringen, og alt tyder på, at det bliver mægtige THW Kiel, danskeren skal møde i finalen i morgen kl. 17.00. I så fald vil det også blive en forsmag på, hvad der venter i Champions League, da de to hold er i samme pulje.