Afslører på Instagram: Nora Mørk er blevet mor


Den norske håndboldstjerne Nora Mørk er blevet mor for første gang.
Det afslører hun på Instagram, hvor det fremgår, at Team Esbjerg-profilen og håndboldfaren Jerry Tolbring blev forældre 7. maj til en lille pige.
Hun har fået navnet Tyra Mørk Tollbring.
Mørk har siddet ude hele sæsonen for den danske topklub, mens hun har været gravid. Her har hun dog hjulpet til fra bænken.
»Jeg glæder mig til at blive mor og ser frem til en helt ny og spændende tilværelse.«
»Nu kommer jeg til at sidde udenfor i en periode, men jeg vil fortsat være med omkring holdet og støtte og bidrage med det, jeg kan udenfor banen,« lød det dengang i pressemeddelelsen fra Mørk.
34-årige Nora Mørk har i årevis været en del af Norges gyldne generation, der har vundet alt, hvad hjertet kan begære.
Sammen med svenske Jerry Tollbring har de skabt sig en tilværelse i Esbjerg på den danske vestkyst.
Her skal den svenske landsholdsspiller fremover tørne ud for Ribe-Esbjerg i den danske liga fra næste sæson.