Lær dem at kende, så du ved, hvornår du skal søge hjælpe – og hvornår noget er helt normalt.

Diffuse symptomer kan sommetider skjule alvorlige helbredstilstande.

LÆS OGSÅ: Patienter og læger uenige om lavt stofskifte: "Deres symptomer bliver affejet som psykiske"

Så hvordan ved vi, hvad der er normalt – og hvornår vi skal søge læge?

Filip Saxena, speciallæge i almen medicin, gennemgår syv forskellige helbredstilstande og giver sine bedste råd.

LÆS OGSÅ: Løsningen på Malenes mange månedlige migræneanfald var simpel. Men det krævede, at hun tænkte i andre baner

1. Overgangsalder (klimakteriet)
Almindelige symptomer ved klimakteriet er hedeture, svedeture, hjertebanken, tørre slimhinder (f.eks. i underlivet, som kan give smerter ved samleje), blødninger og urinvejsinfektioner.

Også søvnproblemer, uro, led- og muskelsmerter kan forekomme.

»Oplever man symptomer, har spørgsmål eller bekymringer, er det vigtigt at kontakte sundhedsvæsenet, især ved unormale eller uregelmæssige vaginale blødninger,« siger Filip Saxena.

Behandlingen tilpasses individuelt og kan bestå af livsstilsråd, men også medicin om nødvendigt.

2. Knogleskørhed (osteoporose)
Knogleskørhed rammer oftere kvinder end mænd, især efter overgangsalderen, når østrogenniveauet falder.

Tilstanden giver som regel ingen symptomer, før det er for sent – når man allerede har fået knoglebrud eller sammenfald i ryggen.

Forebyggende tiltag er fysisk aktivitet, der belaster skelettet, at undgå rygning, livsstilsændringer og eventuelt medicin, der forhindrer nedbrydning af knoglerne.

Behandlingen kombineres med calcium- og D-vitamintilskud.

3. PCOS
PCOS er en hormonforstyrrelse, der ofte giver uregelmæssig eller udebleven menstruation og er en almindelig årsag til menstruationsforstyrrelser hos kvinder i den fødedygtige alder.

Woman har tidligere skrevet om Bushra, der ikke kunne få mere hjælp hos lægen end rådet om at 'gå i Matas'.

Tilstanden er genetisk betinget og kan give symptomer som f.eks. øget behåring, akne, vægtøgning, nedsat fertilitet og nedtrykthed.

Det kan ske, at der ingen symptomer forekommer, og at det først opdages ved problemer med at blive gravid.

»Regelmæssig fysisk aktivitet og vægttab kan forbedre symptomer og også genoprette ægløsningen. Kontakt sundhedsvæsenet ved menstruation færre end fire gange om året, øget behåring eller problemer med at blive gravid,« anbefaler Filip Saxena.

4. Hjerteanfald
Ligesom ved hjertestop kan symptomerne for hjerteanfald hos kvinder være mere diffuse end hos mænd – det kan f.eks. være åndenød, kvalme, træthed, svimmelhed og mavesmerter.

Et afgørende advarselstegn er dog stadig kraftigt trykkende eller vedvarende smerte midt i brystet. Smerten kan stråle ud i begge arme, især venstre arm, samt til nakke, ryg, kæber eller mave.

Kvinder får hjerteanfald cirka ti år senere end mænd, hvilket kan skyldes, at østrogen har en beskyttende effekt:

»Når østrogenniveauet falder, f.eks. efter overgangsalderen, kan det 'dårlige kolesterol' LDL stige – og dermed øges risikoen for blodprop,« fremhæver læge Filip Saxena og uddyber:

»Nogle tilhører særlige højrisikogrupper, hvor symptomerne kan være mere uklare, f.eks. diabetikere. Det er vigtigt at søge læge ved mistanke om hjerteanfald.«

5. Rosacea
Rosacea er en kronisk, inflammatorisk hudsygdom, der oftere rammer kvinder i alderen 30-50 år.

Symptomerne består primært af rødt udslæt i ansigtet – oftest på kinder, næse, pande og hage. Det kan nogle gange forveksles med akne.

Også øjenproblemer kan forekomme.

»Rosacea kan påvirke livskvaliteten – derfor er det vigtigt at få den rette diagnose. Hvis egenomsorg og/eller håndkøbsmedicin ikke virker, kan receptpligtig medicin være nødvendig,« siger Filip Saxena.

Egenomsorg indebærer at undgå ting, der kan forværre symptomer – f.eks. stærk sol, alkohol, stærkt krydret mad, stress eller stærke kortisoncremer.

6. Migræne
Lidelsen forekommer lige hyppigt på tværs af køn før puberteten – men efter puberteten, er det oftere kvinder, der har det.

Kommer oftest i teenageårene og op til 40-årsalderen.

Migræne er tilbagevendende hovedpine, der varer 4-72 timer. Ofte ensidig, pulserende eller dunkende.

»Migræne kan følges af kvalme, opkast, lyd- og lysfølsomhed og træthed. Man kan tage medicin, der lindrer symptomer. Mistænker man migræne og ikke har fået det diagnosticeret, er det vigtigt at søge læge,« understreger læge Filip Saxena.

7. Stofskifteproblemer (skjoldbruskkirtel)
Hypotyreose – mangel på skjoldbruskkirtelhormon – rammer kvinder fem til ti gange oftere end mænd, især under og efter overgangsalderen samt efter fødsler.

Hypotyreose kan have uspecifikke symptomer, så sygdommen kan være let at overse.

»Symptomer kan være træthed, nedtrykthed, forstoppelse, tør hud, kuldskærhed og hårtab. Blodprøver kan vise, om skjoldbruskkirtlen fungerer dårligt, og der findes behandling med medicin,« siger Filip Saxena.

Dette er en redigeret og oversat version fra det svenske medie Expressen. Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv