Er rengøringen altid noget, du skal tage tilløb til? 

Så er denne artikel til dig.

Der er dem, der løbende klarer lidt rengøring hist og her.

Og så er der dem, der samler alt, der har med rengøring at gøre, til ét tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Disse steder glemmer danskerne ofte at gøre rent, ifølge eksperter – er du en af dem?

Hører du til sidstnævnte, kan du nok nikke genkendende til at rengøring nemt går hen og bliver lidt af et projekt. 

Altså på den der 'op ad bakke'-agtige måde, hvor det er det sidste i verden, du gider.

LÆS OGSÅ: Skal opvasketabsen ligge i sæberummet i lågen? Ekspert giver dig svaret på omdiskuteret emne én gang for alle

Men rengøring skal der til. Og vi ved jo også alle, at når vi først er på den anden side, er det (tæt på) den bedste følelse i verden.

Heldigvis behøver det ikke at være kun at være et træls projekt at nå til et ryddeligt, velduftende hjem.

Justerer du på et par småting, kan rengøringen faktisk godt gå hen og blive bare lidt sjovere.

Fem ting, der gør rengøringen sjov(ere)

1. Start med oprydningen
Sørger du for, at hjemmet er ryddet, inden du trækker i rengøringshandskerne, bliver selve rengøringen nemmere og hurtigere efterfølgende.

Og tilegner du dig 'Vi drukner i rod'-eksperts tre gode oprydningsvaner i hverdagen, kan du faktisk springe dette punkt helt over inden rengøringen. Win!

2. Vælg lækre produkter
Alle ved, at ting, der emmer lidt af luksus, automatisk bliver mere tiltalende – også når det kommer til rengøring.

Vælg derfor nogle lækre rengøringsprodukter, som du glæder dig til at bruge, og som gør rengøringen til en forkælelse. Måske har produkterne en flot emballage, måske dufter de skønt eller måske er de fra et mærke, du er særligt glad for.

TIP: Hav også altid de såkaldte mirakelsvampe på lager, der kan klare det værste snavs – uden at du behøver skrubbe, så sveden pibler frem.

3. Sørg for underholdning
Gør aldrig rent i stilhed. Sæt en god podcast eller musik i ørerne, der sikrer underholdningen undervejs.

4. Hav faste skiftedage
Aftal en fast skiftedag for sengetøjet med dig selv – og skriv den evt. i kalenderen.

Indrømmet: Dette lægger sig nok lidt op af den gruppe, der spreder rengøringen og tager lidt løbende, så det aldrig hober sig op. 

Men har du en bestemt dag, hvor sengetøjet skal skiftes, så bliver det mere overskueligt og nemmere at huske – og så har du dét punkt mindre, når den store rengøring skal stå.

Hav evt. samme regel med rengøringen – så slipper du for diskussionen med dig selv om, hvorvidt det skal være i dag eller i morgen.

5. Hold små pauser
I stedet for at gøre rengøringen til et marathon, der skal overstås, så hav fokus på, at det gerne må være hyggeligt. Hold små pauser undervejs, hvor du drikker en kaffe, trækker lidt luft i haven eller noget helt tredje.

Sæt evt. en timer, og hold pausen, når alarmen går. Der er også noget motiverende i at se, hvor langt du kan komme, mens uret tæller ned.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv