Har du nogensinde tænkt over, hvad du ville sætte pris på, hvis du mistede en af de helt vitale sanser, som du bruger hver dag?
Som bare toårig mistede Edis Adilovic sit syn, da hans immunsystem angreb sig selv og ødelagde noget i hans øjne.
Det har siden tvunget ham til at bruge alle sine sanser til fulde for at danne sig et indtryk af, hvor han er – og hvad han synes om det givne sted.
Det har dog aldrig holdt ham for at være fysisk aktiv – eller fra at bruge sin by.
Faktisk kan Edis Adilovics aktivitetsniveau formentlig få de fleste til at miste pusten. Siden han var syv, har han været en habil svømmer, til september skal han løbe HCA Marathon, og så træner han også stemmen, når han går til kor.
B.T. har spurgt den aktive odenseaner, hvilke steder i den fynske hovedstad, der egentlig er bedst at besøge, hvis man gerne vil forkæle andre sanser end synssansen. Her er hans fem perler:
»De laver nogle fede ting, og så er der god lyd, gode mennesker og gode aktiviteter,« siger Edis Adilovic om det lille teater.
Og netop størrelsen er altafgørende for stedets succes i Edis Adilovics bog.
»Der er bare en anden og bedre samhørighed i en lille sal. Her er det ikke så mærkeligt at snakke med nogle, som man ikke kender til forskel for, hvis du står til en koncert i Royal Arena. Det giver en anden intimitet,« siger han.
»Hvis ikke det var fordi, at jeg hørte det danske sprog omkring mig, så ville jeg tro, at jeg sad et sted sydpå«.
Sådan beskriver Edis Adilovic sin oplevelse af sidde med en kold øl i hånden en sommerdag på cafeens udendørsareal ud til Munke Mose.
»Det er bare en helt, helt fantastisk stemning,« tilføjer han.
»Har du brug for at løbe nogle ture og koble helt af, så er det her et perfekt sted,« siger Edis Adilovic, der selv løber tit i området.
Her er en god variation i underlaget, som Edis Adilovic særligt sætter pris på. Der er stier, skov, broer og hvislende vand. I det hele taget er der lidt vildere natur i Ådalen end i de andre grønne områder i Odense, fortæller han.
»Det er noget fed natur, og det synes jeg er ret nice.«
»Det er også et helt, helt fantastisk sted,« siger Edis Adilovics om Papas Papbar, som han dog hurtigt må indrømme, ikke er det mest blindevenlige sted med borde hulter til bulter i lokalet.
»Men det rodede look gør noget for stemning, og så er der bare en sindssyg behagelig stemning.«
»Folk kommer for at spille nogle spil, drikke et par øl, lave noget sjovt og grine,« siger Edis Adilovic, der også er glad for personalet på cafeen, der er særligt søde.
»Sommer og forår, så er det mit absolut ynglingssted i Odense, fordi det virkelig giver en følelse af ro og mulighed for at koble af,« siger Edis Adilovics, der ofte kan findes liggende i havens græs i de varmere måneder med en lydbog i ørene og madpakke i tasken.
»Det er en lille oase, der ikke er overrendt. Det er virkelig et dejligt sted,« uddyber han.
Udover roen i haven, så sætter Edis pris på havens mange dufte og sanseindtryk, som han får fra vandet, ænderne og sommerfuglene i haven, der danner et afslappende lydtæppe.
