Tag en tidligere borgmester gennem knap 20 år under armen og bed ham om at guide dig til byens herligheder. Ud af det kommer der en flyvende tur gennem byen med et hav af anbefalinger.
»Hej, hej. Har du det godt?«
»Odense var jo Danmarks store industriby i provinsen!«
»Hej, hej. Det er jo den gamle maler …«
Munden står ikke stille i mange sekunder ad gangen på Anker Boye, tidligere socialdemokratisk borgmester i Odense gennem knap 20 år. Han kender sin by og hver en krinkelkrog af den.
Han giver dig her sine anbefalinger af nogle af byens herligheder.
Munke Mose – eller bare 'mosen' for de indfødte. Parken i det centrale Odense, der har lagt græstæppe til mange skoleafslutninger og forsigtige forårsflirter, er en af Anker Boyes klare anbefalinger. Odense Å smyger sig langs kanten af parken og deler park og by. Å-farten og fisketrappen tiltrækker byens borgere særligt i forårs- og sommermånederne.
»Et herligt sted. Mennesker elsker steder med tre træer, en bænk og en park.«
Et par hundrede meter oppe ad stisystemet langs Odense Å rammer vi Eventyrhaven. Endnu en af byens mange parker. Parken huser skuespil om sommeren og tango ved den lille café. Og så ligger den lige ved siden af byens rådhus. Midt i parken ligger en stor pergola med masser af bænke, der indbyder til eftertænksomhed og ro midt i byen.
»Her har jeg haft nogle svære samtaler med kolleger fra kommunen. Her kan man snakke frit, og der er en ramme til at tale i fred og ro.«
Vi bevæger os væk fra åens stisystemer, men vi havner i en ny park. Eller rettere en have. Nemlig haven ved det såkaldte byfællesskab – et moderne bofællesskab i byen, der blev etableret, da den store Thomas B. Thriges Gade blev lukket for trafik, og nye byggerier opstod på den tidligere centrale hovedfærdselsåre, der bandt den nordlige og sydlige del af byen sammen.
»Det her er hele byens have,« forklarer den tidligere borgmester.
Fra byens have lander vi ved det nye H.C. Andersen-hus, der åbnede tidligere på sommeren, men som egentlig endnu ikke er helt færdigt. Huset er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, og selve huset er bygget sammen med det gamle museum.
»Det her er perlen i hele omdannelsen af området ved Thomas B. Thriges Gade,« forklarer Anker Boye.
Vores guide slutter egentlig ved museet, men vi tager en lidt mere flyvsk anbefaling af byens herligheder med. Undervejs på vores tur gennem byen er der nemlig noget, der går igen.
»Passager. Porte. Broer. Labyrint!«
Hver gang vi kommer til en port, en gennemgang fra A til B eller en bro, så stopper Anker Boye op og fortæller om, hvor vigtigt det er, at byen er forbundet, og vi kan komme smidigt videre på vores tur rundt i byen. De er over hele byen, så gå du bare selv på jagt.
»Hvis man er lidt positiv, så er det sgu en dejlig by,« lyder afskedssalutten fra den tidligere borgmester.
