Golfspilleren Dustin Johnson er flyvende for tiden - både på og udenfor banen.

Amerikaneren vandt sidste søndag US Masters, og han danner til dagligt par med modellen Paulina Gretzky.

31-årige Paulina Gretzky har tiltrukket sig en del opmærksomhed i løbet af weekenden på det sociale medie Instagram.

Her har hun nemlig delt et billede med sine følgere, hvor hun er helt nøgen med en sommerhat på hovedet.

'DJ (Dustin Johnson, red.) vandt mere end Masters,' og 'Dustin bliver ved med at vinde,' er nogle af kommentarerne til opslaget, der i skrivende stund har mere end 86.000 'likes'.

Det nøgne foto er taget i Caribien, hvor 36-årige Dustin Johnson har fejret den store triumf sammen med familie og venner den seneste uges tid.

Paulina Gretzky er datter af ishockey-legenden Wayne Gretzky. Han spillede i NHL fra 1979 til 1999 og blev kaldt 'The Great One'.

Datteren var selvfølgelig på banen sidste søndag, og hun blev rørt til tårer, da Dustin Johnson stod tilbage som sejrsherre.

Generelt er Paulina Gretzky er ikke nervøs for at blive set uden ret meget tøj på. Tidligere på ugen har den 31-årige model således lagt billeder op på Instagram kun iført bikini.

Parret har kendt hinanden siden 2009, men begyndte først et seriøst forhold i 2013.