»Jeg forstår mere af helingsprocessen nu på grund af mine tidligere skader, men den her er mere smertefuld, end noget andet jeg har oplevet.«

Det er nu tre måneder siden, at Tiger Woods var ude for et voldsomt biluheld, hvor golfstjernen måtte skæres fri.

I solouheldet fik Tiger Woods ødelagt sit ene ben og er stadig i gang med genoptræningen af det. Det fortæller han i golfmagasinet Golf Digest, som er hans første interview siden uheldet fandt sted tilbage i februar.

Og om den legendariske golfspiller kommer på greenen igen, det er fortsat et ubesvaret spørgsmål.

Bilen, som Tiger Woods kørte galt i.
Bilen, som Tiger Woods kørte galt i. Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

For da golfmagasinet spørger indtil Tiger Woods håb om at komme på golfbanen igen, så har han ingen kommentar, men fortæller, hvad hans mål er for nu.

»Det her har været noget helt andet, men min fysiske terapi holder mig beskæftiget. Jeg laver mine nødvendige rutiner hver dag, og jeg er fokuseret på mit mål nummer ét i øjeblikket; At kunne gå helt selv. Så jeg tager et skridt ad gangen.«

Genoptræningen er specifikt målrettet mod det højre ben, som led et dobbelt åbent benbrud, da han mistede herredømmet af sin bil og kørte ind i et træ. Da han blev fundet blev han hurtigt hastet til nærmeste hospitalet, for at komme direkte på operationsbordet i håb om at redde hans ben.

Det er derfor stadig uvist, om Tiger Woods nogensinde får fuld mobilitet eller fuld styrke tilbage i benet, da han holder kortene tæt på kroppen.

Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

Det er langt fra første gang, at Tiger Woods er ude i en længere genoptræningsfase.

For på det tidspunkt, hvor 45-årige Tiger Woods kørte galt i sin SUV, så var han i gang med sin genoptræning efter en rygoperation, som fandt sted tilbage i december 2020.

Det var Tiger Woods femte rygoperation, og den første siden hans spinalfusion operation i 2017.

Derudover har han også fem operationer i sit venstre knæ på cv'et.