Thomas Bjørn og Jeff Winther klarede begge cuttet på Sicilien, men på vidt forskellige måder.

Agrigento. Thomas Bjørn er et godt stykke efter de førende efter andendagen af golfturneringen Rocco Forte Open på Sicilien.

Danskeren, der lå på en delt 12.-plads efter første runde, gik anden runde i 69 slag, to slag under banens par.

Han lavede fire birdies og to bogeys på runden.

Dermed faldt han ti pladser tilbage og er nu på en delt 22.-plads i 134 slag, otte slag under par.

Her har han selskab af landsmanden Jeff Winther, der havde en mere vellykket dag.

Jeff Winther gik runden i 66 slag efter seks birdies og en bogey, så han avancerede 28 pladser.

De to danskere ligger altså side om side før weekendens finalerunder.

Derimod lykkedes det ikke for Lasse Jensen at spille sig videre.

Han gik anden runde i 69 slag, så han samlet sluttede i 140 slag.

Det rakte til en delt 105.-plads.

Turneringen på Sicilien føres af spanieren Alvaro Quiros, der har brugt 127 slag.

/ritzau/