Man skal tænke kreativt under coronakrisen.

Det kan de fleste formentlig nikke genkendende til i disse isolations- og karantænetider. En af dem er uden tvivl den danske golfspiller Søren Kjeldsen.

Den 44-årige dansker har nemlig fundet en alternativ måde at få tiden til at gå, nu han ikke skal spille turneringer, indtil corona-situationen løser sig.

Kjeldsen forsøger sig med lidt humor i en tid, hvor alt næppe kan virke så rosenrødt, men det lykkes faktisk meget fint for danskeren. Du kan se videoen i toppen af artiklen.

Søren Kjeldsen i aktion ved Dubai Desert Classic i januar i år.
Søren Kjeldsen i aktion ved Dubai Desert Classic i januar i år. Foto: REUTERS/Satish Kumar Subramani
Vis mere

Klippet viser Søren Kjeldsen efterligne en række af sine konkurrenter på golfbanen: Alt fra superstjernen Tiger Woods til Caroline Wozniackis ekskæreste Rory McIlroy, hvor han blandt andet kyler en golfkølle i vandet.

Videoen, som hans sønner har filmet og selv er med i, har allerede rundet mere end 100.000 afspilninger.

I den forgangne uge opstod en voldsom debat i golfmiljøet, da flere danske golfbaner valgte at holde åbent på trods af myndighedernes anbefalinger om, at banerne skulle lukke.

Det endte med, at eksempelvis Københavns Golfklub valgte at lukke ned mandag også, men forinden havde det skabt vrede hos mange. Læs mere om det her.