Golfikonet Tiger Woods' trafikulykke i februar har fra første minut været omgærdet af stor mystik.

Og den mystik er bestemt ikke blevet mindre, efter at ulykken er blevet efterforsket.

Den skandaleramte superstjerne kørte 23. februar galt i en forstad til Los Angeles, mens han var på vej til at give en golflektion til NFL-stjernen Drew Brees.

Her kørte han af vejen og hamrede ind i et træ i den modsatte vejbane, og lige siden har efterforskere gennemgået bilens 'sorte boks' for at klarlægge selve årsagen til ulykken.

The damaged car of Tiger Woods is towed away after he was involved in a car crash, near Los Angeles, California, U.S., February 23, 2021. REUTERS/Mario Anzuoni
The damaged car of Tiger Woods is towed away after he was involved in a car crash, near Los Angeles, California, U.S., February 23, 2021. REUTERS/Mario Anzuoni Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Og den undersøgelse er nu slut.

»En årsag er fundet – og efterforskningen er nu slut,« siger Alex Villanueva, sherif i L.A. County, ifølge TMZ.

»Vi har rakt ud til Tiger Woods og hans personale … der er nogle private omstændigheder i forhold til at frigive informationer om undersøgelser, så vi vil spørge dem (Tiger Woods-lejren, red.), om de vil give afkald på privatlivets fred, og så vil vi være i stand til at frigive alle oplysninger om ulykken.«

Tidligere har det været fremme, at Tiger Woods ikke gjorde noget for at forhindre ulykken, da han mistede kontrollen over køretøjet. I stedet er man overbevist om, at superstjernen skulle have sat farten op kort inden.

(FILES) In this file photo US golfer Tiger Woods plays a tee shot during his fourball match on the first day of the 42nd Ryder Cup at Le Golf National Course at Saint-Quentin-en-Yvelines, south-west of Paris on September 28, 2018. - Tiger Woods, a 15-time major champion recovering from injuries suffered last month in a car crash, is making a comeback in golfing videogames, announcing a new deal on March 16, 2021 with 2K. The company and Woods have agreed upon a long-term exclusive partnership and 2K announced it has struck a deal to obtain HB Studios, developers of the PGA Tour 2K21 as well as The Golf Club franchise. (Photo by Eric Feferberg / AFP)
(FILES) In this file photo US golfer Tiger Woods plays a tee shot during his fourball match on the first day of the 42nd Ryder Cup at Le Golf National Course at Saint-Quentin-en-Yvelines, south-west of Paris on September 28, 2018. - Tiger Woods, a 15-time major champion recovering from injuries suffered last month in a car crash, is making a comeback in golfing videogames, announcing a new deal on March 16, 2021 with 2K. The company and Woods have agreed upon a long-term exclusive partnership and 2K announced it has struck a deal to obtain HB Studios, developers of the PGA Tour 2K21 as well as The Golf Club franchise. (Photo by Eric Feferberg / AFP) Foto: ERIC FEFERBERG
Vis mere

Det har også været fremme, at Tiger Woods – der tidligere har kæmpet med pillemisbrug – IKKE var påvirket af piller eller alkohol under ulykken.

Det 45-årige golfikon har efter trafikulykken gennemgået en stor operation i sit højre ben, hvor han blandt andet fik indsat et marvsøm i skinnebenet, ligesom hans højre fod og ankel er blevet stabiliseret med en kombination af skruer og nåle.

Tiger Woods har i flere år toppet verdensranglisten, og han har hele 82 sejre på PGA touren – og har vundet samtlige fire Major-turneringer mindst tre gange. Han har også vundet 43 sejre på European Tour. Og i præmiepenge har han passeret rekordbeløbet 120 millioner dollar.

HBO lavede for nylig dokumentarserien 'Tiger', der skildrer golffænomenets vilde optur, den efterfølgende monumentale nedtur og kampen tilbage til toppen.