Golflegenden Greg Norman lagde søndag et billede på Instagram, der efterfølgende har fået en del opmærksomhed.

Mange fans kommenterer nemlig på, hvad det er, den 65-årige australier gemmer i sine blå shorts.

'En mand og hans anakonda', 'Jesus! Det er ikke en kniv', 'Overlader ikke meget til fantasien' og 'Jeg kan ikke fokusere på hunden, fordi mine øjne var et andet sted,' står der eksempelvis i kommentarfeltet.

Billedet er taget, mens Greg Norman er ude at gå en tur med sin hund på en strand i Florida. Han er kun iført shorts, kasket og solbriller.

65-årige Greg Norman.
65-årige Greg Norman. Foto: DAVID CANNON
Vis mere

Trods sin relative høje alder har den tidligere golfspiller en meget veltrænet krop. Og han bruger næsten hver dag på at vedligeholde den.

»Jeg træner minimum fem gange om ugen. Nogle gange bliver det til seks gange. Jeg skal dog minimum have en dag uden træning,« har Greg Norman tidligere fortalt.

Greg Norman har tidligere sagt, at han har det fint med at bevæge sig rundt uden ret meget tøj på kroppen. Det skriver The Sun.

»Jeg går tit rundt nøgen derhjemme. Det betyder ikke så meget for mig.«

I 2019 var Greg Norman en del af 'Body Issue'. Det er et magasin, som ESPN laver, hvor flere atleter får taget billeder, mens de er nøgne eller tæt på at være det.

Golflegenden er blevet fotograferet, mens han slår et golfslag kun iført en handske og en hat.

65-årige Greg Norman havde en fremragende karriere, hvor han lå nummer et på verdensranglisten i hele 331 uger.