Paige Spiranac har gennem årene skabt stor debat grundet sin udfordrende beklædning.

Men det har givet pote.

Herremagasinet Maxim har nemlig kåret den 29-årige amerikanske golfspiller til den mest sexede nulevende kvinde i verden.

En titel, Paige Spiranac er meget stolt af.

'Jeg er så beæret over at blive kåret som den mest sexede kvinde. Da jeg fik titlen, blev jeg ved med at spørge dem 'er du sikker?' fordi jeg virkelig ikke troede på det,' skriver Spiranac på Instagram og fortsætter:

'For mig handler dét at være sexet om selvtillid og at føle sig godt tilpas i din egen krop. Jeg har altid forsøgt at forblive tro mod mig selv på min ukonventionelle vej, og nu er jeg så stolt over at følge så mange fantastiske kvinder, der bar titlen i mange år før mig.'

Grundet Paige Spiranacs udfordrende beklædning har den tidligere golfspiller da også oplevet lidt af hvert.

Senest blev hun overfuset af en ældre kvinde, som mente, at Spiranacs påklædning var fuldstændig uacceptabel.

»Hun kommer direkte over til mig og stopper mig på parkeringspladsen. Så siger hun: 'Kvinde til kvinde, du er nødt at høre dette. Du ser sød ud, men det er højst upassende. Vi har regler her, og de tillader ikke sådan et oufit'. Jeg græd vitterligt hele vejen hjem,« siger hun i podcasten Playing a Round.

Paige Spiranac stoppede sin professionelle golfkarriere i 2016, efter hun spillede på den europæiske tour.

I dag lever den tidligere golfspiller af sponsorater og opslag på de sociale medier. På Instagram har amerikaneren hele 3,3 millioner følgere.