I USA sidder søgsmålene som bekendt altid løst.
Spørg bare golfstjernen Tiger Woods. Han bliver nu sagsøgt af en golf-fan, der under en turnering tilbage i 2018 forsøgte at få en selfie med Woods – men i stedet blev skubbet væk af golf-ikonets caddie.
Golf-fanen Brian Borruso hævder, at han pådrog sig alvorlige skader af skubbet fra Woods' caddie, Joe LaCava. Og nu vil Borrusso ifølge TMZ have 30.000 dollar i erstatning af Woods.
Årsagen til, at der skulle gå to år fra situationen til søgsmålet, er ifølge fanens advokat, at Borruso først ville danne sig et overblik over sine skader. Herunder kan du se Brian Borrusos selfie, lige inden Joe LaCava trådte til.

I anklageskriftet nævner golf-fanen, at han led både 'fysisk og psykisk skader' som følge af skubbet – og han hævder, at hans arbejdsevne er kraftigt nedsat.
Han påstår ikke, at Tiger Woods på noget tidspunkt rørte ham – men Borruso citerer den amerikanske golforganisations regler om, at spilleren er ansvarlig for caddiens opførsel.
Der findes en video af situationen med skubbet – den kan ses nederst i artiklen her.
44-årige Tiger Woods har ikke kommenteret sagen endnu.
