For første gang i historien er der to danskere med, når Europa skal forsøge at tilbagevinde Ryder Cup-trofæet fra USA.

Kaptajnen Thomas Bjørn og unge Thorbjørn Olesen er klar til at kæmpe for Europa i den mest omtalte golfturnering i verden, der starter på fredag.

Men hvordan er det lige med Ryder Cup-reglerne og historien omkring turneringen, der er lidt anderledes end normalt?

B.T. giver dig herunder ALT du skal vide, før Ryder Cup begynder klokken 08.10 fredag morgen.

Tiger Woods.
Tiger Woods. Foto: IAN LANGSDON
Vis mere

Reglerne

De to hold består af 12 spillere. Hvert hold har otte spillere, der er valgt ud fra forskellige ranglister, mens hvert holds kaptajn vælger yderligere fire spillere til at udgøre holdene.

Der skal spilles i alt 28 kampe, der hver tæller et point. Der spilles ind til et hold har nået 14 ½ point, hvorefter de kan erklæres vindere. Ender turneringen 14-14, går Ryder Cup-trofæet til de seneste vindere, som er USA.

Hver enkelt kamp afgøres ikke efter samlet antal slag på de 18 huller, som det normalt gør. I stedet handler det om at vinde så mange huller som muligt. Den, der har brugt færrest slag på et hul, vinder hullet og dermed et point i kampen. Det er ligegyldigt, om hullet vindes med et slag eller fem slag. Ender hullet uafgjort, modtager hver spiller et halvt point i kampen.

Thomas Bjørn.
Thomas Bjørn. Foto: CARL RECINE/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den, der til sidst har vundet flest huller, vinder kampen og dermed et point til den samlede stilling. Ender kampen uafgjort, modtager hvert hold et halvt point.

Fredag og lørdag bliver der hver dag spillet fire ´foursomes’ og fire ’fourballs’. I ’foursomes’ stiller hvert hold med to spillere, men de har kun én bold per hold. Spillerne skiftes til at slå.

I ’fourballs’ er det stadig to spillere per hold, men hver spiller har deres egen bold. Den spiller, der går hullet på færrest slag, repræsenterer holdets score for det hul. Laveste score vinder hullet, mens uafgjort giver et halvt point hver.

Om søndagen skal samtlige 12 spillere i kamp i 12 singler. Der spilles stadig efter huller og ikke den samlede score for 18 huller.

Holdene

Europa

Det europæiske hold.
Det europæiske hold. Foto: ERIC FEFERBERG/AFP
Vis mere

Kaptajn: Thomas Bjørn (Danmark)

Spillere: Rory McIlroy (Nordirland), Francesco Molinari (Italien), Justin Rose (England), Tyrrell Hatton (England), Tommy Fleetwood (England), Jon Rahm (Spanien), Alex Norén (Sverige), Thorbjørn Olesen (Danmark) + Kaptajnens fire valg: Paul Casey (England), Sergio Garcia (Spanien), Ian Poulter (England), Henrik Stenson (Sverige)

Vice-kaptajner: Robert Karlsson (Sverige), Luke Donald (England), Pádraig Harrington (Irland), Graeme McDowell (Nordirland), Lee Westwood (England)

USA

Det amerikanske Ryder Cup-hold.
Det amerikanske Ryder Cup-hold. Foto: CARL RECINE
Vis mere

Kaptajn: Jim Furyk

Spillere: Dustin Johnson, Justin Thomas, Patrik Reed, Brooks Koepka, Bibba Watson, Jordan Spieth, Rickie Fowler, Webb Simpson + Kaptajnens fire valg: Brysom DeChambeau, Tony Finau, Phil Mickelson, Tiger Woods

Vice-kaptajner: Davis Love III, Steve Stricker, David Duval, Zach Johnson, Matt Kuchar

Danskerne

Thorbjørn Olesen er debutant ved Ryder Cup og er således den tredje dansker i historien til at være en del af det europæiske hold. Olesen er med blandt de otte direkte kvalificerede, men på yderste mandat.

Olesen var ikke blandt de fire bedste på den europæiske rangliste og skulle derfor slutte som nummer nummer otte på den europæiske Ryder Cup-rangliste efter Made In Denmark-turneringen. Det gjorde han akkurat og kvalificerede sig, da fire af de foranliggende syv spillere allerede var kvalificeret.

Thomas Bjørn blev offentliggjort som kaptajn den 6. december 2016. Han blev valgt af et udvalg, der består af de seneste tre kaptajner for Europa (Darren Clarke, Paul McGinley og José Mariá Olazabál), chefen for Europa-touren Keith Pellet og medlem af komitéen hos Europa-touren Henrik Stenson.

Bjørn har tre gange tidligere spillet Ryder Cup (1997, 2002 og 2014), og hver gang har Europa vundet. Han har også været vice-kaptajn tre gange (2004, 2010 og 2012).

Søren Hansen er den tredje dansker, der har deltaget i Ryder Cup (2008). Det er derfor første gang, at der er to danskere på et Ryder Cup-hold.

I tal

Det er 42. gang, der afvikles Ryder Cup. USA fører 26-13, mens to kampe er endt uafgjort.

Turneringen blev afhold første gang i 1927, og frem til og med 1977 var Ryder Cup en kamp mellem USA og Storbritannien (og Irland fra 1973-1977). Fra 1979 og fremefter har det været USA mod Europa.

Jim Furyk.
Jim Furyk. Foto: PAUL CHILDS
Vis mere

Der spilles Ryder Cup hvert andet år, og hvert hold skiftes til at afholde turneringen. Tidligere blev turneringen afholdt i ulige år, men turnering blev udskudt i 2001 til året efter på grund af terrorangrebet mod World Trade Center, der fandt sted få to og en halv uge før turneringsstart.

Amerikanerne er svage favoritter forud for dette års Ryder Cup, men de har ikke vundet på europæisk jord siden 1993.

Banen

Le Golf National i Frankrig. Banen er designet af Hubert Chesneau og er normalvis par 71. Banen ligger i den sydvestlige udkant af Paris.

I de 39 år, hvor det har været USA mod Europa, er det kun anden gang, turneringen afholdes uden for de britiske øer med Europa som vært. Første gang var i 1997 i Spanien.

Tyskland, Portugal, Spanien og Holland bød også ind på at afholde turneringen.

Rory McIlroy.
Rory McIlroy. Foto: GERRY PENNY
Vis mere

Spilletider

Fredag og lørdag spilles der to sessioner – morgen og eftermiddag, hvor der spilles ’fourballs’ om morgenen og ’foursomes’ om eftermiddagen.

Tee-times: 8.10, 8.25, 8.40, 8.55 – 13.50, 14.05, 14.20, 14.35

Søndagens singler sættes i gang 12.05 med efterfølgende 12 minutters interval per kamp.

TV

Turneringen kan fredag og lørdag følges på Viaplay eller Viasat Golf, mens finaledagen kan ses på TV3 Max.

B.T. Sport dækker hele Ryder Cup LIVE fra fredag morgen klokken 08.00 og indtil trofæet løftes søndag aften.

Kilder: rydercup.com, Wikipedia, golf-monthly.co.uk