Golflegenden Greg Norman har trukket en del overskrifter i de seneste dage.

Det skyldes et billede, som han lagde på Instagram. Her undrer folk sig over, hvad han gemmer i bukserne.

Hovedpersonen har ikke kommenteret på den store opmærksomhed, som billedet har fået – indtil nu.

Ifølge News har Greg Norman lagt mærke til de mange kommentarer, som opslaget har fået. Han kalder hele interessen for 'underholdende'.

Det omtalte billede er taget, mens den tidligere golfspiller går en tur med sin hund. Han har efterfølgende fået mere end 10.000 nye følgere.

Følgerne var da heller ikke blege for at skrive, hvad de mente, det var, som Greg Norman havde i bukserne.

'En mand og hans anakonda', 'Du godeste! Det er ikke en kniv', 'Overlader ikke meget til fantasien' og 'Jeg kan ikke fokusere på hunden, fordi mine øjne var et andet sted,' lød nogle af kommentarerne således på.

Mens 65-årige Greg Norman tager billedet meget stille og roligt, så er en kvindelig golfspiller havnet i modvind efter en kommentar.

Det drejer sig om Paige Spiranac. Hun skrev 'Greg 'hajen' Norman. Eller mere som en hammerhaj,' og det har fået folk til at kalde hende for dobbeltmoralsk.

Det skyldes, at hun tidligere har været efter personer, som har kommenteret hendes billeder på det sociale medie.

Paige Spiranac har siden skrevet på Twitter, at hun kun bliver sur, hvis folk kalder hende en luder, når de kommenterer hende billeder.