Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen tog søndag sejren i Ryder Cup, da Europa vandt overlegent over USA.

Turneringen endte med en ganske overlegen sejr til Europa på 17½ point mod USAs 10½

Undervejs i søndagens singler var det blandt andet med en ganske enkelt formidabel præstation fra Thorbjørn Olesen.

Her er tre ting vi lærte af dette års Ryder Cup.

1. Hatten af for Thomas Bjørn. Han tog en af sit livs sværeste beslutninger i at bænke sin gode ven Thorbjørn Olesen hele lørdag.

Han havde troen på Francesco Molinari og Tommy Fleetwood, der henholdsvis aldrig havde vundet en Ryder Cup-match og var debutant. De gjorde rent bord som par.

Sergio Garcia præsterede til trods for kritik af Bjørns valg af spanieren. Han ramte søndagens singler. Samtlige spillere har kun roser til overs for kaptajnen. Sublimt.

2. Thorbjørn Olesen er en af verdens bedste golfspillere. 'Så må ha jo vise sin gamle, danske ven, at han tog fejl,' sagde Thomas Bjørn på pressemødet lørdag aften omkring fravalget af Olesen.

Thorbjørn Olesen i stor omfavnelse.
Thorbjørn Olesen i stor omfavnelse. Foto: PAUL CHILDS
Vis mere

Og han leverede. Han lammetæver verdensranglistens nummer 10, Jordan Spieth, der har tre majortitler på cv'et, og han kom igen oven på sin skuffende runde med McIlroy fredag morgen.

3. De amerikanske legender fejlede. Og den falder tilbage på Jim Furyk. Han udtog Tiger Woods og Phil Mickelson som to af sine fire valg.

Mens europæerne manglede erfaring udover de automatisk kvalificerede, havde amerikanerne godt med erfaring og kunne have valgt anderledes. Mickelson spillede to matches og fandt aldrig det gode golf.

Tiger Woods viste det i glimt, men han tabte alle sine fire kampe, selvom han viste storform kort inden Ryder Cup.

Tiger Woods havde nogen god golfoplevelse på Le Golf National.
Tiger Woods havde nogen god golfoplevelse på Le Golf National. Foto: FRANCK FIFE
Vis mere