Superstjernen Cristiano Ronaldo bekræfter, at han har fået en søn.

Cristiano Ronaldo viste sig ikke fra sin bedste side under VM. Men nu får han chancen for at agere ansvarsbevidst i rollen som far. Cristiano Ronaldo bekræfter nu, at han har fået en søn.

- Jeg er enig med babyens mor om, som ønsker at være anonym, at jeg vil tage mig af min søn. Der vil ikke komme flere oplysninger omkring dette emner og jeg beder alle om til fulde at respektere mit (og min søns) privatliv, siger Ronaldo ifølge buzznet.com.

Cristiano Ronaldo bor ikke sammen med moderen til barnet, men han agter altså alligevel at sørge for, at barnet får den bedst mulige opvækst.