Kunstig intelligens truer menneskeheden, advarer den anerkendte britiske fysiker Stephen Hawking
Bilferien blev for altid forandret, da gps’en blev allemandseje. Det var slut med at knibe øjnene sammen og med pegefingeren følge den tyske autobahn på vejkortet ned gemmen Europa. Kortet blev overflødigt, og efterhånden kunne gps’en endda navigere uden om kilometerlange køer. Nu skulle man kun koncentrere sig om at følge den lille prik på skærmen, så klarede den kunstige intelligens resten.
Lige siden har teknologien udviklet sig hastigt, overtaget flere af vores opgaver, og vi er faktisk blevet afhængige af maskiner, der tænker selv.
Det fik den fremtrædende britiske teoretiske fysiker Stephen Hawking i et interview med BBC til at advare mod kunstig intelligens, som han mener kan komme til at udgøre en trussel mod menneskehedens eksistens.
»Udviklingen af sand kunstig intelligens kan betyde enden for den menneskelige race,« lyder det fra Hawking.
Advarselen kom i forbindelse med en større opgradering af det avancerede system, han som helt lam kørestolsbruger anvender til at kommunikere og ’tale’ med ved hjælp af en syntetisk stemme. Systemet rummer nemlig en begyndende form for kunstig intelligens, der forsøger at lære, hvordan han tænker og på den måde kommer med forslag til, hvilke ord og sætninger han kunne tænkes at bruge.
Hawking fygter, at den kunstige intelligens inden længe kan udvikle sig hurtigere end menneskets intelligens og gøre alle os mennesker overflødige for den selvlærende teknologi.
Den sidste opdagelse
Teorien, Hawking hiver fat i, kaldes ’teknologisk singularitet’ og dækker over det øjeblik, hvor maskinernes intelligens svarer til eller ligefrem overgår menneskets. Nu frygter han, det kan blive den sidste store opdagelse for menneskeheden, hvis den kunstige intelligens overtager verdensmagten.
»Vi vil miste kontrollen med den (kunstige intelligens red.), og den vil redesigne sig selv med en konstant accelererende hastighed. Mennesker, der er hæmmet af langsom biologisk evolution, kan ikke konkurrere med kunstig intelligens og vil blive overgået,« siger Stephen Hawking.
Og han er ikke den eneste, der frygter den kunstige intelligens. Milliardæren Elon Musk, manden bag e-handelstjenesten PayPal, elbilen Tesla og rumfartsvirksomheden SpaceX, har udtalt, at kunstig intelligens er ’vores største eksistentielle trussel’.
»Indtil videre har vi været gode til at leve sammen med maskinerne. Men det er et muligt scenarie, at vi kommer til at opleve maskiner med kunstig intelligens, som er større end vores egen intelligens, og som kan agere på måder, vi ikke synes er hensigtsmæssige,« fortæller professor Henrik Schärfe, der er robotforsker ved Aalborg Universitet og gennem de seneste ti år har arbejdet med at implementere kunstig intelligens i maskiner.
Selvom han betegner Hawkings frygt som en religiøs dommedagsprofeti, der er kendt fra science fiction-universet, vil udviklingen af den kunstige intelligens ifølge ham fremme en tiltrængt fundamental diskussion.
Videnskaben forventer nemlig, de intelligente maskiner snart vil gå fra at være et arbejdsredskab til selv at tage initiativ til deres arbejdsopgaver ved operationsbordet eller foran skoleeleverne
»Derfor står vi over for nogle nye etiske overvejelser og diskussioner, som er fundamentalt anderledes end dem, vi kender i dag. Når maskinerne selv tager initiativ i forskellige arbejdsopgaver, kan man næsten ikke komme uden om, at en del af ansvaret også må tilskrives dem,« siger han.
Udviklingen betyder, at man i forskningsmiljøer lige nu udarbejder modeller for ansvar, hvis en selvkørende bil eksempelvis involveres i et færdselsuheld. For er det personen i den selvkørende bil eller den kunstige intelligens, der er skyld i ulykken?
I den anledning afsluttede en arbejdsgruppe ved EU i sommer en rapport med titlen ’RoboLaw’, der fungerer som vejledning for, hvordan ansvarsområdet kan reguleres etisk og juridisk, når robotterne øger evnen til at tænke selv.
Mennesker er truet
Thomas Ploug, der er medlem af Det Etiske Råd og professor i teknologietik ved Aalborg Universitet, frygter ikke, at den kunstige intelligens truer menneskeheden, som Hawking forudser.
»Man har i mange år forsøgt at imitere menneskelig intelligens med den kunstige, og på nogle punkter er man kommet længere end den menneskelige intelligens, hvor computere med kunstig intelligens overstige menneskets, som når maskinen slår mennesker i skak,« siger han og mener, at udviklingen kun vil forsætte.
»Men,« fastslår han, »jeg er ikke bekymret og hører til de skeptiske i forhold til, hvor langt man kan nå med kunstig intelligens. Der er enormt mange aspekter af menneskelig intelligens, som gør vores intelligens unik og svær at imitere. Vi er ikke bare maskiner, der tænker i logiske, manuale regler.«
Alligevel opfordrer Thomas Ploug verdenssamfundet til at diskutere brugen af intelligente robotter, der udvikler sig eksplosivt og får større ansvar i deres arbejdsopgaver.
»Vi mennesker er truede, når vi giver robotter med kunstig intelligens mulighed for selv at træffe etiske valg. Forestil dig, at du slipper en million droner løs og giver dem beføjelse til at skyde mennesker. Hvis man giver dem så vidtrækkende autonomi i forhold til etiske spørgsmål, får vi et problem, hvor mennesket vil være truet,« siger han.
Derfor skal robotter ikke træffe etiske valg, og der bør ifølge ham være klare begrænsninger for den kunstige intelligens:
»Skal en drone slå folk ihjel, hvis de for eksempel bærer en kalashnikov og befinder sig i Pakistan? Det etiske spørgsmål er enormt omfattende, og den afvejning skal mennesker altid involveres i.«
