Andet afsnit er ligeså spændende og troværdigt, som det første
Efter en god begyndelse viser ’Arvingerne’ sig at være endnu bedre i andet afsnit. Kvaliteten nærmer sig Per Flys ’Forestillinger’, der er Danmarks Radios bedste serie gennem tiderne.
I første afsnit af ’Arvingerne’ døde kunstneren Veronika (Kirsten Olesen), og nu er hendes tre børn overladt til et slagsmål om arven, der blandt andet består af et hus til en værdi af 10 mio. kr.
Eller det vil sige, at der i første afsnit blev smidt en joker ind i form af et fjerde barn, nemlig den uskyldige blomsterhandler Signe (Marie Bach Hansen). Men kan hun arve noget eller vil hun overhovedet? I første omgang er hun blot nysgerrig efter at finde ud af, hvem hendes nye halvsøskende er. På bagvendt vis kommer hun med til begravelsen. De tre andre søskende er storesøsteren Gro (Trine Dyrholm), der viser sig at have flere af sin mors kolde træk.
Brug for pengene
Dernæst er der den retlinede jurist Frederik (Carsten Bjørnlund), der bekymrer sig mest om pengene og Mikkel Boe Følsgaards efternøler Emil, der måske nok ligner en boheme, men som også har brug for kroner og ører.
Udgangspunktet er det samme som i den fine franske film ’Sommertid’ af Olivier Assayas fra 2008, hvor tre søskendes vidt forskellige livsstile gør, at er uenige om fordelingen deres fars arv. Her ser slagsmålet ud til at blive noget mere råt og brutalt, for som minutterne går viser forskellene på de fire søskende sig stadig større.
Høj kvalitet
Når man ser første afsnit af en ny tv-serie, er der behov for et mere neutralt øje hos anmelderen, og man skal da også lige have karaktererne ind under huden for at kunne bedømme kvaliteten for alvor.
Det kommer man hurtigt i ’Arvingerne’, der er spillevende og vibrerende hvert eneste minut med diverse konflikter, uden det af den grund går ud over troværdigheden. Hvad er hemmeligheden bag at kunne drive dramaet frem så hurtigt, så vi samtidig tror på det og lever med?
Spørgsmålet kan ikke besvares enkelt. Maya Ilsøes manuskript favner bredt via de fire søskendes forskelligheder, og så kan forfatteren skrive replikker, der ikke virker skrevne, men som kan siges naturligt. Rækken af skuespillere er samtidig fornem. I det hele taget er alle grundingredienserne så gode, at der umærkeligt kan skiftes stemning flere gange i samme scene.
Lad mig blot nævne et enkelt eksempel. Jesper Christensens morsomme og syrede musikerskikkelse skal synge en sang til Veronikas begravelse, og det hele begynder optimistisk og stemningen letter, inden han pludselig bryder sammen i gråd, og nogen må samle ham op. Hvorefter alle gæsterne stemmer i med sangen og stemningen igen løfter sig. Op og ned og op og vi lever med hele vejen. Det er virkelig flot gjort. Eneste anke i andet afsnit er, at Kirsten Lehfeldt lades en smule i stikken med en utroværdig og veg advokatfigur.
En afdød mor og en søskendefejde er stærkt stof, og det er med nerverne udenpå tøjet og følelserne kørende op og ned, man ser andet afsnit af ’Arvingerne’. Mine parader er sænket og kvaliteten nærmer sig alle tiders bedste tv-serie fra Danmarks Radio. Per Flys ’Forestillinger’. Formentlig blot med mange flere seere, fordi stoffet er mere tilgængeligt. ’Arvingerne’ er en yderligere raffinering af DR’s velsmurte seriemaskine, og man føler sig i Satans gode hænder. Lur mig om ikke de gode takter kan holde i de næste otte uger.
Hvad synes du om aftenens afsnit og 'Arvingerne i det hele taget? Deltag i debatten på BTs facebook-side HER.
’Arvingerne’ afsnit 2 er set på DR søndag aften og bliver sendt de næste otte søndage.
Instruktion: Pernilla August
Medvirkende: Trine Dyrholm, Jesper Christensen, Mikkel Boe Følsgaard, Carsten Bjørnlund, Marie Bach Hansen, Lene Maria Christensen, Jens Jørn Spottag.
