Klokken 10.33 i går modtog Liverpool-ejer John W. Henry et billede på sin telefon.

Klokken 10.33 i går modtog Liverpool-ejer John W. Henry et billede på sin telefon.

Det var fra manager Jürgen Klopps iPhone, og det var af tyskeren selv, der med et stort smil pegede op på en kasket med et rødt Boston Red Sox-logo på toppen af en mand, som ejeren med garanti aldrig havde hørt om. Mig.

Historien bag kommer vi tilbage til.

Jeg er ikke Liverpool-fan. Da jeg var syv-otte år gammel, fik jeg en Liverpool-trøje af min far. Der stod Ian Rush på ryggen, men jeg var ikke så optaget af, hvad der stod på brys-tet dengang. Det var min bror til gengæld, og som fuldblods Manchester United-fan var han efter mig, hver gang Liverpool tabte en kamp til netop Manchester United.

Det blev lidt trættende, og til sidst gav jeg op. Robbie Fowler havde holdt sympatien til klubben en anelse ved lige, men siden har det ikke rigtig hidset mig op, om Steven Gerrard skvattede i en bold på Anfield eller headede den i mål i Istanbul.

Alligevel er der noget over at møde chefen for Liverpool, manager Jürgen Klopp. Smilende, åben og med et presset program var han en smuttur i Danmark.

Han landede mandag aften i København for at skyde en reklamefilm for Carlsberg, der til sommer har 25 års jubilæum som Liverpool-sponsor.

Og i går formiddag holdt han så hof på Bar Nord i Carlsberg Byen. 15 minutters interview. Ikke et sekund mere. Og vi skulle holde os inden for fem kategorier med spørgsmål. Holdet omkring Jürgen Klopp havde ikke lagt skjul på, at tiden var knap, inden flyet igen gik mod Liverpool om eftermiddagen.

Liverpool-manageren kunne dog altså ikke dy sig for at bruge lidt ekstra tid på at hive telefonen frem, da han så logoet på kasketten.

Jürgen Klopp havde på sin seneste ferie hygget sig med at sende billeder til Liverpool-ejeren, hvor Klopp rendte rundt med en New York Yankees-kasket på, fortalte han. Det var ikke gået rent ind hos John W. Henry, som foruden Liverpool også ejer baseballklubben og Yankees-konkurrenterne Boston Red Sox.

»Så han sendte mig bunker af kasketter med Boston Red Sox. Men jeg tror ikke, at jeg har fået den der. Jeg må have mig sådan en,« sagde Jürgen Klopp og henvendte sig til sin pressemand, der nu havde overtaget telefonen og agerede kameramand.

Inden han tændte uret på sin egen telefon. 15 minutters interview var i gang.

***

»Det er svært, for det ser måske ud som om, at vi alle sammen er vanvittige, men vi er totalt forskellige. Vores fællestræk er, at vi alle er totalt involverede i kampen. Hvis vi kunne have indflydelse på, hvordan vi ser ud i de her små momenter, ville vi gøre det helt anderledes. Når jeg ser mine ansigtsudtryk, tænker jeg til tider ’Oh, my God!’. Det handler om at være dybt involveret i kampen. Vi dykker ned i det, og er der indtil det sidst fløjt. Jeg forstår først efter kampen, hvad der er sket. Jeg ved godt, at der er så mange vigtigere ting end fodbold, men ikke i de 90 minutter. Da er man bare på. Det er alle sammen store navne, og der er også Mourinho, som også er forskellig fra os, men altid dybt inde i kampen. Ancelotti ser cool ud, men han er også helt fanget af kampen.«

»Vi er muligvis rollemodeller. Men ingen har spurgt os, om vi gerne vil være det. Det handler dog ikke om, hvorvidt vi er aggressive. Det handler om, at vi vil gøre alt for at vinde kampen på den bedste måde. Vi kan være rollemodeller, for det er også det, der har bragt os til, hvor vi er i dag. Det er den attitude. Det handler ikke om at råbe af dommeren. Sådan noget sker bare. Ingen ønsker at gøre det, for vi respekterer dem meget. Jeg siger tit, at hvis en manager på et lavere niveau vil bruge os som undskyldning for at gøre noget, er det helt forkert. For presset er langt større på os end dem.«

***

»Hvis du spørger mig, vil jeg helst vinde Premier League, så Champions League og derefter Premier League. Jeg beklager. Du laver spørgsmålene, og jeg svarer på dem. Hvis vi lå nummer 10 eller tættere på bunden, som tilfældet har været med Leicester, ville Champions League være det største at snakke om. Men den her liga er bare ufatteligt svær.”

***

»Ja, det er det. I Liverpool vandt vi Champions League for ikke så mange år siden, men det er længe siden, at vi vandt Premier League. Faktisk har vi slet ikke vundet, mens det hed Premier League. Jeg er sikker på, at Premier League er vigtigst. Men i England kalder vi det sølvtøj (silverware, red.). Hvis vi kunne vinde Champions League – først skal vi dog lige kvalificere os til Champions League – er jeg sikker på, at der ikke er nogen, der ville smide pokalen væk. Vi ville tage den. Det er ikke jul, og vi kan ikke bare ønske os at vinde. Vi går efter alt. Jeg har en lang kontrakt, men jeg ved også, at jeg kun kommer til at fuldføre den, hvis vi vinder noget undervejs. Det er det, vi forsøger – alt, hvad vi kan.«

***

»Hvad angår det uden for banen, kan jeg godt lide at være tæt på spillerne. Jeg er lidt som en far for dem, og det er ikke kun på grund af alderen. Jeg kan bare virkelig godt lide dem, og det er derfor, jeg har dem hos mig. Men jeg kan ikke sige til dem, at de må gøre, hvad de vil. Jeg kan godt lide at være tæt på dem, men jeg kan ikke være for tæt på, for jeg skal tage beslutninger hele tiden. Men de skal vide, at jeg har svar på alle deres spørgsmål. Jo tættere du er på dem, desto flere spørgsmål får du. Hvis du holder distance, hjælper det dig, fordi ingen kommer tæt nok på dig til at ville stille et spørgsmål. Men hvis du er rigtig tæt på, spørger de dig hele tiden: ’Hvorfor spiller jeg ikke?’. Det skal man være klar til at svare på.«

»Når det handler om fodboldspillet, er det et miks af orden og frihed. Du kan ikke spille fodbold uden organisation og disciplin – desværre. Hvis det hele var frit flydende, ville det ende i kaos. Jeg kan godt lide tanken om frihed under ansvar. Det er virkelig et godt begreb. Man skal organisere for at kunne agere frit i de rigtige momenter.«

***

»Jeg har aldrig tænkt på det. For jeg gør bare, hvad jeg gør. Jeg har ikke de store planer med livet. Min største force er menneskekendskab. Da jeg var yngre, tænkte jeg meget over, hvordan jeg ville behandles. Jeg fandt svaret, at jeg vil behandles, som jeg behandler andre mennesker nu. Jeg har haft mange gode oplevelser, så jeg er en heldig fyr. Det betyder, at jeg kan sprede de her gode vibrationer. Jeg kan lide, hvad jeg laver. Jeg har en vidunderlig familie og et fantastisk arbejde. Jeg tjener en masse penge. Hvis jeg ikke var i godt humør, ville jeg være virkelig åndssvag.«

»Jeg elsker at være på banen, fordi jeg elsker spillet. Jeg elsker at være ansvarlig for alle de her drenge og hjælpe dem med at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Nogle gange står jeg med den store fod og sparker dem i røven, og andre gange er jeg som en mor, der trøster dem med et knus. Sådan bør livet være.«

»Jeg har nogle få gange i mit liv virkelig følt mig alene, da jeg var yngre. Jeg havde forskellige problemer, så jeg følte mig virkelig alene. Det var okay, for så tænker du en masse, og du finder løsninger inde i dig selv. Men jeg ville have elsket at have en, som jeg kunne have spurgt til råds. Det er mit job nu. Jeg har fundet løsninger, og derfor kan jeg som en faderfigur fortælle dem, hvordan de skal håndtere situationer. De skal finde deres egen vej, men alle har brug for, at man leder dem i den rigtige retning. Det er mit job.«

***

»Det er kun op til de danske spillere. Det er ikke op til mig. Jeg kan godt lide danske spillere. Jeg har arbejdet med danske spillere. Jeg kunne virkelig godt lide dem. Leon Andreasen og Bo Svensson. Mohamed Zidan var også halvt dansk. Han havde en dansk kone. Du kender sikkert nogle af de danske spillere bedre, end jeg gør. Men jeg kender dem.«

Hvis du vil vide noget mere om Kasper Schmeichel eller Riza Durmisi, er du velkommen til at spørge. Jeg skal nok hjælpe dig.

»Jeg kender dem, der spiller i Premier League og i Holland.«

***

»Det er to fantastiske spillere. Jeg er ikke målmand, men min far var det faktisk. Så han ville nok have sagt Kasper Schmeichel. Christian Eriksen er en virkelig god spiller. Jeg kender ham rigtig godt fra Ajax-tiden. Han tog et stort skridt i Tottenham. Han er en meget afgørende spiller for Tottenham. Vi mødte dem for et par uger siden. Vi vandt, og en af årsagerne til det var, at vi kunne pille ham ud af kampen. Det var afgørende.«