I løbet af weekenden er et meget opsigtsvækkende prinsesse-rygte løbet løbsk.

Mange spansksprogede medier har sat Norges prinsesse Ingrid Alexandra i forbindelse med den argentinske Formel 1-stjerne Franco Colapinto.

»Ifølge det norske magasin Se og Hør skal forholdet mellem argentineren og prinsessen være startet, før han tog skridtet til Formel 1, men detaljerne om, hvordan de mødtes, er få,« lyder det hos Spaniens største Sportsavis Marca.

Problemet er bare, at den norske udgave af Se og Hør ikke har skrevet det.

»Så vidt jeg ved, har det aldrig været trykt hos os, og hvis det havde været rigtigt, havde jeg nok vidst om det,« siger chefredaktør på Se og Hør Ulf André Andersen til Dagbladet.

Han tager det hele med et smil og regner med, at der er tale om en misforståelse.

Desuden regner han ikke med, at den norske prinsesses har noget forhold til F1-køreren fra Willams.

Den norske motorsportshjemmeside Parc Fermès omtalte dog rygterne som det første norske medie.