Lewis Hamilton var med sine egne ord ikke stolt af sin nevø, der til jul iførte sig tøj, der normalt bæres af piger.

»Jeg er så ked af det lige nu. Se min nevø,« skrev Lewis Hamilton på sin Instagram-konto og vedhæftede en video med sin lille nevø.

Det skriver The Guardian.

»Hvorfor har du en prinsesse-kjole på. Er det noget, du har fået til jul?« spørger Formel 1-verdensmesteren sin nevø.

Drengen nikker.

»Hvorfor har du ønsket dig en prinsesse-kjole?« spørger Lewis Hamilton.

»Fordi den er pæn,« svarer nevøen.

 
Harry Kane og Tottenham kører Southampton fuldkommen under græstæppet!
Vis mere

»Drenge har ikke prinsesse-kjoler på,« nærmest råber Lewis Hamilton, så drengen holder sig for ørerne.

Og så haglede kritikken efterfølgende ned over 32-årige Lewis Hamilton.

»Skuffet over Lewis Hamiltons video. Mange af os har oplevet den samme slags hån, da de var yngre,« som det lyder fra London Pride.

Også fra andre brugere på Twitter har kritikken været hård:

  • Det her er forfærdeligt. Børn burde føle sig trygge nok til at kunne være sig selv med deres familie, ikke angrebet for det. Lewis Hamilton burde nok bruge lidt tid i sit privatfly på at tænke over sin skrøbelige maskulinitet,« skriver én bruger.
  • »En godt eksempel på den snæversynede onkel, der til jul har fået lidt for meget at drikke og mener, at hans mening skal udtrykkes til familiesammenkomsten,« lyder det fra en anden.
  • »'Drenge har ikke prinsesse-kjoler på.' Øh, Lewis Hamilton? Forkert. Drenge kan tage lige præcis det på, som de har lyst til. Piger kan være lige, hvad de vil. Drenge kam være prinsesser. At have kjole på er ikke noget at skamme sig over. Stik din gifitige maskulinitet op i røven,« lyder det fra en tredje.

Og så er der denne bruger, der roligt påpeger, at Lewis Hamilton altså ikke mener, at hans nevø bør have kvindetøj på...:

Lewis Hamilton har siden fjernet videoen fra sin Instagram-konto.

Men internettet glemmer som bekendt aldrig, så du kan se videoen på tweet'et herunder.

Det er ikke første gang, Lewis Hamilton dummer sig på de sociale medier.

Tidligere på måneden blev han sur over en overhaling i Formel E og forlangte, at en kører fik karantæne.

Men Lewis Hamilton blev helt til grin. Hvorfor? Jo, Formel E-løbet var tre år gammelt.