Michael Schumacher på et pressemøde i 2006. 
Michael Schumacher på et pressemøde i 2006.  Foto: AI Project

Den tidligere Formel 1-kører Rubens Barrichello var i fem år på samme hold som Michael Schumacher, da de begge kørte for Ferrari. Og de to blev gode venner.

Derfor har Barrichello også forsøgt at få lov til at besøge Schumacher efter skiulykken tilbage i 2013, fortæller han i et nyt interview med Globo.

Desværre fik den 45-årige brasilianer et nedslående svar tilbage på sin forespørgsel.

»Jeg har spurgt, om jeg kan få lov at se ham, men svaret jeg fik var, at 'det gør ikke noget godt for hverken dig eller ham'. Så jeg har ikke noget nyt,« fortæller Barrichello til Globo ifølge Marca.

Michael Schumachers ulykke skete den 29. december 2013. Her var Formel 1-legenden ude for at køre off-piste på ski i de franske alper.

På et tidspunkt faldt den 49-årige tysker og slog hovedet på en sten. Han blev hastet til sygehuset i Grenoble, hvor han kæmpede for sit liv og blev holdt i kunstig koma.

gms

Efter ni måneder blev Schumacher dog udskrevet, men han skulle fortsat modtage behandling. Efter ulykken har Michael Schumachers familie udtalt sig meget lidt om den tidligere racerkørers tilstand, ligesom de har skærmet ham for offentligheden.

»Alle forstår situationen. Det er et spørgsmål om værdighed,« sagde Schumachers agent, Sabine Kehm tilbage i december, om hvorfor offentligheden ikke får noget at vide om tyskerens tilstand.

De sidste flere år har været mange rygter om racerkøreren: han kan gå, han vejer kun 40 kilo, han giver tegn til familien og så videre.

FILE SINGAPORE SWITZERLAND SCHUMACHER SKI ACCIDENT

Intet er dog nogensinde blevet bekræftet af familien eller af Sabine Kehm, der kun har udtalt sig, når det har været nødvendigt.

»Det der kan siges er, at familien virkelig værdsætter sympatien fra fansene. Folk må have forståelse for, at hebredstilstanden ikke bliver delt med offentligheden,« sagde Sabine Kehm i slutningen af marts til AP.

Offentligheden ved kun, at Michael Schumacher i dag opholder sig i familiens hjem nær Geneve-søen i Schweiz, og det er kun familien og de nærmeste venner, der får lov til at komme ind.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.