Valtteri Bottas havde det varmt. Meget varmt. Og det skyldes én ting, mener han.

»I år har har det været endnu varmere i bilen. Tydeligvis har vi ændret farve på dragten, og det er jo velkendt, at den sorte farve absorberer varmen, især i direkte sol,« siger han.

Sådan forklarer han til Motorsport.com om sin tilstand i søndagens Formel 1-grandprix i Barcelona, hvor der ligesom herhjemme var hedebølge.

Den finske racerkører har sin egen teori om, hvorfor det er så varmt at sidde i Mercedes-traceren i år. Det er ret enkelt: Kørerdragten har skiftet farve fra hvid til sort.

Mercedeskørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas (th.) på podiet søndag i deres sorte dragter.
Mercedeskørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas (th.) på podiet søndag i deres sorte dragter. ALBERT GEA

Og selv om Formel 1-kørere taber meget væske under et løb, var det ekstremt for Valtteri Bottas søndag eftermiddag. Og han drømmer sig derfor tilbage til den gamle dragt.

»Hvid ville helt sikkert være federe i forhold til temperaturen, og i dag (søndag, red.) tabte jeg mig eksempelvis tre kilo under løbet, og det er en hel del,« siger han.

Og påpeger også, at kørerdragten er blevet tykkere i år samt, mens undertøjet ligeledes er blevet tykkere.

Om sit store vægttab søndag lyder det videre:

I 2019 var Valtteri Bottas' kørerdragt hvid.
I 2019 var Valtteri Bottas' kørerdragt hvid. diego

»Det er her, hvor det kan påvirke præstationen. Jeg ved, at jeg er en af de kørere, der er i bedst form, hvis ikke den i allerbedst form, så jeg kan klare det, men det er ikke behageligt, og der er ting, vi kan forbedre,« siger Valtteri Bottas, der også under løbet brokkede sig højlydt over varmn.

Også Mercedes-racerne er til denne sæson blevet sort, men teamchef Toto Wolff har afvist, at de af den grund er blevet varmere at køre.

Valtteri Bottas blev nummer tre i søndagens Formel 1-grandprix i Barcelona.

Næste løb køres 30. august i Belgien.