Slet, slet, slet, slet, slet, slet...

Det gik stærkt, da Lewis Hamilton kort før nytår pludselig slettede alle sine opslag på Twitter og Instagram.

Alt var væk, der var intet tilbage hos Formel 1-verdensmesteren, der ellers har været meget åben med at dokumentere sit liv på de sociale medier.

Nu har Lewis Hamilton for første gang forklaret, hvorfor han gjorde det.

»Vi havde allerede planlagt at starte på en frisk ved afslutningen af året, og det viste sig, at det var et opportunistisk øjeblik at gøre det i,« siger Lewis Hamilton i forbindelse med lanceringen af 2018-udgaven af Mercedes' Formel 1-racer ifølge BT Sport.

Sådan ser den nye Mercedes-racer ud. Her er Lewis Hamilton (th.) sammen teamets anden kører, Valtteri Bottas (tv.) og teamchef Toto Wolff:

Foto: JUSTIN TALLIS
Vis mere

Lige inden den britiske racerkører trykkede på 'delete'-knappen havde han været udsat for lidt af en mediestorm. Han havde fået enorm kritik for at opføre sig sexistisk i en video, hvor hans nevø var iført en prinsessekjole, en julegave.

»Drenge har ikke prinsesse-kjoler på,« brølede Lewis Hamilton i videoen, så nevøen måtte holde sig for ørerne. Læs mere om det her

Nu forklarer Lewis Hamilton, at han sandsynligvis vil prioritere anderledes i fremtiden.

»Jeg vil stadig vise verden, hvad jeg laver, men jeg vil være mere strategisk i, hvad jeg viser - og ikke viser. Sociale medier er stadig en måde at få forbindelse til fans, men det vil fortsat være en del af mit liv. Hvor dybt jeg vil gå, må vi se,« siger Lewis Hamilton:

»Fremover må jeg ramme en balance. Jeg har i mange år været åben om mit liv, og det er svært at ændre på det, for jeg har nydt at være åben. Men vi liver i en sær tid, hvor alt bliver blæst meget mere op end tidligere.«

Lewis Hamilton er begyndt at bruge sine sociale medier. Twitter og Instagram, igen.

Sådan så hans første (nye) opslag ud på Instagram fra 16. januar i år:

Tidligere i 2017 gjrode Lewis Hamilton sig også uheldig bemærket på Instagram, da han kommenterede på et sammenstød i et løb, han troede lige var blevet kørt. Det var så flere år gammelt.

Allerede i næste uge skal briten for alvor i aktion igen, når årets første testkørsel finder sted fra på mandag.