Ahemm, er der nogen, der snitter løg i nærheden?!
Lewis Hamilton var nok en gang helt suveræn, da der søndag blev kørt Formel 1-grandprix på Nürburgring i Tyskland.
Den engelske fartdjævel nåede der op på 91 grand prix-sejre. Og dermed tangerede han legendariske Michael Schumachers sejrsrekord.
Hamilton har endda hentet sine 91 sejre på blot 261 grandprixer, mens Michael Schumacher opnåede 91 sejre i sine i alt 308 VM-grandprixer.
Og efter løbet fandt en scene sted, som ville få selv den hårdeste motorsports-machomand til at snøfte.
Michael Shumachers søn. Mick, opsøgte nemlig Lewis Hamilton for at overrække en helt speciel gave.
Mick havde nemlig én af farmands gamle hjelme med til Mercedes-stjernen – og Hamilton var tydeligt overvældet over gaven. Se den rørende scene i videoen øverst.
Det var tilbage i 2013, Michael Schumacher kom slemt til skade under en skiulykke. Siden har offentligheden ikke set ham, og meget få oplysninger er kommet frem.
Det har før været ude, at han boede i familiens hjem i Schweiz, hvor hans kone, Corinna Schumacher, var blandt dem, der passede ham.
Derudover fik han sidste år stamcellebehandling på et hospital i Paris.