Mick Schumacher har ikke noget problem med at blive sammenlignet med sin far, Michael Schumacher.

Michael Schumacher er vel uden tvivl én af de bedste Formel 1-kørere, som motorsportsverdenen har set.

Derfor har sønnike, Mick Schumacher, også ofte oplevet at blive sammenlignet med sin far, hvilket nogle gange været et stort pres. Men det er ikke noget, den blot 19-årig racerkører har ladet sig genere af.

»Det har aldrig været et problem for mig at blive sammenlignet med min far,« fortæller Mick Schumacher i et interview til BBC Sport.

Mick Schumacher.
Mick Schumacher. Foto: Anton Vaganov
Vis mere

Han ser det i stedet som en ære og en stor motivation for fremtiden.

»At blive sammenlignet med den bedste kører i Formel 1-historien er et mål, man gerne vil opnå. Og at mit idol samtidig er min far, betyder meget for mig.«

I begyndelsen af 2019 kom Mick Schumacher under Ferraris vinger, hvor han blev en del af holdet. Det var også hos Ferrari, at Michael Schumacher i løbet af sin karriere vandt hele syv Formel 1-titler.

Det forventes, at Mick Schumacher senere skal være en del af Ferraris testprogram. Han vandt i den forgangne sæson Formel 3-mesterskabet og er rykket op i Formel 2, hvor han fortsat skal køre for Prema Racing.

Michael Schumacher fejrer en Formel 1-titel i 2006.
Michael Schumacher fejrer en Formel 1-titel i 2006. Foto: Giampiero Sposito
Vis mere

»Det er klart, at Ferrari har haft en stor plads i mit hjerte, siden jeg blev født, og har også en stor plads i hjertet på min familie, og derfor glæder jeg mig over dette skridt,« lød det fra Mick Schumacher i januar om aftalen med Ferrari.

Hans far, Michael Schumacher, kørte for Ferrari fra 1996 til 2006. I 2013 var han udsat for en alvorlig skiulykke, og det er uvist, hvordan han har det i dag. Og det er der flere grunde til, hvilket Michael Schumachers manager, Sabine Kehm, tidligere har udtalt sig om.

»Det har altid været klart, at Michael (Schumacher, red.) er et privat menneske. På et tidspunkt sagde han til mig: 'Du behøver ikke ringe til mig det næste år. Jeg forsvinder.'«

»Jeg tror, det var en hemmelig drøm for ham at kunne forsvinde fra offentligheden. Det er derfor, jeg ikke har ladet oplysninger komme ud. Jeg ønsker at respektere hans ønske,« fortalte Sabine Kehm i 2016.