Hun var den helt store vinder ved Oscar-showet tidligere på ugen.

Den 60-årige malaysiske Hollywood-stjerne Michelle Yeoh løb med prisen som 'bedste skuespillerinde'.

Efterfølgende kunne hun stolt vise statuetten frem – side om side med sin mand, Jean Todt.

Deres forhold går omkring 20 år tilbage, og de kan i høj grad takke den legendariske racerkører Michael Schumacher for, at de fandt sammen. Det skriver Bild.

Michelle Yeoh og Jean Todt ved Oscar-showet.
Michelle Yeoh og Jean Todt ved Oscar-showet. Foto: DANNY MOLOSHOK
Vis mere

For det var den syvdobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher, der hjalp skuespillerinden og den daværende Ferrari-boss med at finde kærligheden.

Todt mødte Yeoh, der dengang var bedst kendt som Bond-babe i filmen 'Tomorrow Never Dies' med Pierce Brosnan, i forbindelse med et Ferrari-arrangement i Shanghai i 2004, hvor hun var inviteret med som gæst.

»Jeg vidste med det samme, at hun var min drømmekvinde. Endda før jeg mødte hende. Det var skæbnen. Hun var kvinden, jeg havde ventet på,« har franskmanden tidligere udtalt om mødet ifølge Bild.

Nogle år senere afslørede Jean Todt, at Michael Schumacher var en afgørende årsag til, at Todt og Yeoh senere endte som ægtepar.

Jean Todt i baggrunden, mens Schumacher giver Michelle Yeoh et kindkys.
Jean Todt i baggrunden, mens Schumacher giver Michelle Yeoh et kindkys. Foto: Pier Paolo Cito
Vis mere

Formel 1-legenden gav Todt flere gode tips til, hvordan han skulle kommunikere med Yeoh.

Mens Todt og Schumacher dannede et succesrigt par på racerbanerne, blev Schumacher også en god ven af Yeoh.

»Hvis du spørger mig, hvad tiden hos Ferrari gav mig, ser du her det bedste. Hvis det ikke var for det job, ville jeg ikke have mødt Michelle,« har Jean Todt sagt.

Todt og Yeoh er nogle af kun få udvalgte personer, der ved, hvordan Michael Schumachers nuværende tilstand er.

Ikke meget er sluppet ud i offentligheden, siden hans alvorlige skiulykke for mere end ni år siden.

Michael Schumacher hjalp sin Ferrari-chef med at finde sammen med Hollywood-stjerne.
Michael Schumacher hjalp sin Ferrari-chef med at finde sammen med Hollywood-stjerne. Foto: VALDRIN XHEMAJ
Vis mere