Mødet med Michael Schumacher står stadig klart.

Det er velkendt, at unge sportstalenter har idoler, som de ser op til og nærmest forguder.

Sådan var det i hvert fald for den monegaskiske Formel 1-stjerne Charles Leclerc, som i midten af 00'erne mødte sit store idol: den tyske verdensstjerne Michael Schumacher.

»Jeg kan ikke rigtig huske, hvad vi talte om. Jeg husker kun, at jeg så på hans røde dragt og på ham. Som et helt almindeligt barn, der så på Michael Schumacher på det tidspunkt.«

I videoen øverst i artiklen forklarer Charles Leclerc videre, hvordan han og en flok venner mødte Schumacher under en træningsdag. Efterfølgende spurgte Leclerc, om Schumacher ville signere det unge talents køredragt.

Hvordan det endte, kan du se i Leclerc eget Twitter-opslag længere oppe i artiklen. Under alle omstændigheder står mindet stærkt hos den 22-årige racer, som selv kører for Ferrari i dag – som Schumacher gjorde dengang.

»Det var vildt for mig at møde Schumacher. Han tog sig tid til os, og det var fedt,« siger han.

Michael Schumacher kørte for Ferrari fra 1996 til 2006.