Den samling er helt unik.

Sidste år fik han en skatteregning på intet mindre end 5,8 mia. kroner, og nu har den tidligere F1-boss Bernie Ecclestone sat sin bilsamling til salg - til en anslået værdi af 4,5 mia. kroner.

Det er efter hans udsagn mest for, at hans kone, den 46-årige Fabiana Flosi, ikke skal bøvle med det.

»Derfor har jeg besluttet at sælge dem. Jeg vil gerne vide, hvor de går hen og ikke overlade det til min kone at tage sig af, når jeg ikke er her mere,« siger 94-årige Ecclestone ifølge The Telegraph.

Retssagen endte med en stor regning til den 94-årige.
Retssagen endte med en stor regning til den 94-årige. Andy Rain/EPA/Ritzau Scanpix

Samlingen tæller 69 køretøjer, blandt andet et par Ferrari-racere som F1-legenderne Michael Schumacher og Niki Lauda har kørt.

Ecclestone var berømt for at lede verdens mest fornemme motorsport gennem flere årtier, men omdømmet tog et hårdt slag, da han sidste år blev dømt til at betale millarder til de britiske skattemyndigheder.

På det tidspunkt blev det anslået, at han var god for omkring 20 milliarder kroner.