Mens danske Kevin Magnussen glæder sig over tildelingen af andenpladsen ved Formel-1 grandprixet i Melbourne søndag, så er minerne helt anderledes hos Red Bull-holdet.

Med den grund at Daniel Ricciardo havde haft for meget brændstof under løbet, valgte Formel 1s organisation, FIA, at diskvalificere Red Bull-køreren. Til stor skuffelse og undren for holdet:

- Ekstremt skuffende og lidt overraskende, selvfølgelig vil vi appellere, lød den umiddelbare reaktion fra Christian Horner fra ledelsen på Red Bull-holdet, da han blev bekendt med diskvalificeringen.

- Forhåbentligt bliver det klart under appelsagen, at bilen under alle omgang af løbet overholdte reglerne, siger han.

Det var nogle officielle sensorer, der dumpede Daniel Ricciardos bil, men det system, har man ikke tiltro til hos Red Bull.

- De brændstofsmålere, der er monteret af FIA, har vist sig at være problematiske for alle siden indførelsen af dem. Der har været uoverensstemmelser i dem, og de måske upålidelige, lyder kritikken fra Horner, som må vente til Formel 1s organisation FIA har behandlet appellen for at finde ud af, om han får medhold.