Motorsport er ikke kun motorolie og mænd. Og heller ikke i Formel 1.

Sådan er det i hvert fald ikke hos Kevin Magnussens nye Renault-team.

Her er også den kvindelige spanske racerkører Carmen Jorda ansat som testkører. Det blev hun sidste år, da holdet stadig hed Lotus, og hun har siden fået stor opmærksomhed for … andet end sine evner bag rattet.

Det er hendes knap 80.000 følgere på Instagram et godt bevis på, til sammenligning har Kevin Magnussen samme sted ikke engang 20.000 følgere. Det vender vi tilbage til.

Renault kender vist godt til den specielle interesse for Carmen Jorda. Undervejs i onsdagens store Formel 1-præsentation blev denne besked sendt ud på Twitter:

»Til vores mange følgere, der har udtrykt interesse for en vis testskører, vi fik tilknyttet i 2015. Hun er her.«

Senere bekræftede den 27-årige spanier, at hun såmænd fortsætter på holdet I 2016, sammen med Kevin Magnussen.

Til Sky Sports sagde hun:

»Jeg er glad for at være en del af holdet som udviklingskører, og det spændende nye er, at jeg skal køre løb igen i år. Ikke i Formel 1, men i en anden serie med Renault. Der bliver altså ikke kun tale om simulator- og testkørsel, så det er fedt,« sagde Carmen Jorda, der senest kørte med i en løbsserie, GP3, i 2014.

Racerkøreren er glad for at fortsætte på teamet, efter at Renault har opkøbt hele molevitten.

»Vi er som en stor familie. Vi står sammen både i de gode og i de dårlige perioder,« siger hun.

SE STORT GALLERI FRA KEVIN MAGNUSSENS PRÆSENTATION SOM FORMEL 1-KØRER HER

Og så tilbage til Instagram. For her er lidt af det hun deler med alle os andre: