Hele verden så med, da Margarida Corceiro placerede kysset midt på kærestens mund.

»Lige i øjeblikket glemte jeg, at kameraerne var der. Det var sådan et vigtigt moment, at jeg fuldstændig glemte det,« siger hun.

Margarida Corceiro ved et Formel 1-grandprix tidligere på året.
Margarida Corceiro ved et Formel 1-grandprix tidligere på året. Foto: Alessandro Martellotta/Hasan Bratic

Den portugisiske model og skuespiller fortæller nu ifølge Daily Mail for første gang om det forhold, der for alvor blev tændt ild under for halvanden uge siden.

På grund af kysset. Der på sin vis var ganske velfortjent.

For modtageren var racerkøreren Lando Norris, der netop havde sikret sig verdensmesterskabet i Formel 1 for første gang.

Og godt nok har Margarida Corceiro flere gange været til stede under sæsonens grandprixer rundt omkring i verden, men parret har ikke før vist deres kærligheden over for hinanden på sådan en måde.

Et kram blev det også til.
Et kram blev det også til. Foto: Ali Haider/EPA/Ritzau Scanpix

Som hun nu siger i et interview med tv-stationen TV Guia:

»Der findes ingen regler for at gøre det offentligt,« lyder det:

»Men det gav mening. Jeg er glad, han er glad, og det er det, som betyder noget.« 

Selvom parret altså har været sammen i et stykke tid, har de faktisk aldrig bebyrdet omverden med deres forhold.

Eksempelvis er Lando Norris ganske fraværende på Margarida Corceiros Instagram-profil.

Men efter kysset i Abu Dhabi, hvor det sidste grandprix blev kørt, dukkede den britiske racerkører faktisk op i strømmen af billeder her.

Her kan man se hende give ham et kram, hvor de begge smiler stort.

»Min lille verdensmester,« som teksten til billedet lyder.

Og de millioner af følgere så igen med.

Margarida Corceiro har i øvrigt tidligere været kæreste med den portugisiske fodboldspiller Joao Felix.