I årevis dominerede de sporten og vandt stort set alt.

Men nu er storholdet Mercedes sakket agterud i Formel 1, og det får holdets chef, Toto Wolff, til at komme med en opsigtsvækkende melding.

I weekenden blev Mercedes-kørerne Lewis Hamilton og George Russell kun nummer fem og syv i Bahrain.

Hvis det tidligere så dominerende hold skal tilbage i front, kræver det radikale ændringer, skriver The Independent.

Toto Wolff indrømmer, at Mercedes er langt efter konkurrenterne.
Toto Wolff indrømmer, at Mercedes er langt efter konkurrenterne. Foto: GIUSEPPE CACACE
Vis mere

»Det var en af de værste dage, jeg har haft i motorsport,« sagde Toto Wolff til Sky Sports efter det skuffende resultat.

I stedet mindede rivalernes dominans Toto Wolff om dengang, Mercedes kørte fra alt og alle.

»Red Bull er på en anden planet. De er så langt foran, at det smerter. Det minder om de år, hvor vi var et sekund hurtigere pr. omgang end alle andre,« erkender han.

Han insisterer på, at Mercedes-raceren har brug for radikale opgraderinger, hvis den skal være konkurrencedygtig.

Resultatet i Bahrain var Mercedes' dårligste sæsonstart siden 2013.

Kevin Magnussen og Haas kom heller ikke godt fra start i årets Formel 1-sæson. Du kan læse B.T.s dom over danskerens præstation lige HER.