2017 var det svære år to for den nye dreng i Formel 1-klassen, Haas. Men selv om det på mange statistiske måder gik frem for Kevin Magnussen og co., har der også været bekymrende tegn.

Det skriver Sky Sports i mediets slaviske gennemgang af alle Formel 1-holds præstationer i den netop overståede sæson.

Og den danske kørers ankomst til det amerikanske har faktisk været med til at forplumre billedet i temaets andet år.

»Kevin Magnussen tilgang maskerer på en måde Haas’ fremgang – eller mangel på samme. Esteben Gutierrez fik ikke en eneste top 10-placering sidste år (altså: han scorede ikke point i 2016 og blev afløst af Kevin Magnussen i år, red.), mens Grosejan måtte gøre alt arbejdet. Magnussen har hentet 19 point til holdet i år, men når alt kommer til alt har Grosjean scoret færre point i år end sidste år,« lyder det hos Sky Sports.

Det er journalisterne Matt Morlidge og James Galloway, der står for vurderingerne af holdene.

De nævner Haas-højdepunkterne som de dobbelte top 10-placeringer ved løbene i Monaco og Japan, samt Romain Grosejans sjetteplads i Østrig. Men så er der kvalifikationerne, der giver ’grund til bekymring’.

»Magnussen kom ikke i Q3 én eneste gang i hele sæsonen, mens Grosjean ikke kom i Q3 efter sommerferien. Oven i blev Haas slået ud af Q1 18 gange, og kun Sauber har en dårligere rekord,« lyder det hos Sky Sports.

Mediet konkluderer dog, at Haas ikke har noget at skamme sig over i 2017 med et smalt budget, men at der skal ske noget dramatisk med aerodynamikken og chassis.
Og så savnes der mere ’spektakulære’ øjeblikke fra de to kørere, hvis de ikke skal falde tilbage i midterfeltet næste år. Netop de bekymrende tendenser i forhold til at hænge på de andre midterhold kan du læse mere om her.

Det har til tider været op ad bakke for Kevin Magnussen og Haas i 2017.
Det har til tider været op ad bakke for Kevin Magnussen og Haas i 2017. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

Haas får samlet set karakteren C for 2017. Det samme gør Renault og Williams, mens tre hold får en dårligere karakter (McLaren, Toro Rosso og Sauber) og fire hold får en bedre karakter (Mercedes, Force India, Ferrari og Red Bull).

Sky Sports har også bedømt alle feltets kørere, hvor tv-stationens to eksperter har følgende dom over Kevin Magnussen:

»Han har vist fart og scorede også point, men der var også fejl. Han har fået et ’bad boy’-ry, men det s. Jeg kan forstå, hvor Haas har beholdt Romain (Grosjean, red.) og Kevin i 2018,« lyder det fra Martin Brundle.

»Han siger, at ’bad boy’-ryet er uretfærdigt, men han kommer alt for tit roder han sig ud i noget med andre kørere. Den måde, Kevin kom ind i Formel 1 på - da han kom på podiet i sit første løb – har vi simpelthen ikke set noget til siden. Han er en god solid kører, men næste år bliver utroligt vigtigt for ham: Han må og skal slå sin holdkammerat i 2018,« lyder det fra David Croft.

Også The Guardian har kigget på den samlede præstation for hele 2017, og her vurderes det, at kun tre kørere har været dårligere end Kevin Magnussen – og hvilke tre.

Omvendt har BTs Formel 1-korrespondent, Peter Nygaard, været ret positiv i sin bedømmelse af året, der gik. Han har uddelt et 10-tal til den danske racerkører.

Den nye Formel 1-sæson begynder igen sidst i marts næste år, hvor første løb køres i Australien.