Foto: SRDJAN SUKI

McLarens skilsmisse fra motorleverandøren Honda skulle nu være en realitet. Det skriver altid velunderrettede Autosport tirsdag.

Dermed er en ret opsigtsvækkende rokade på vej i Formel 1. Godt nok har hverken McLaren eller Honda bekræftet, men rygterne har sviret længe omkring, at partnerskabet har lakket med enden.

Autosport skriver således nu, at personer tæt på forhandlinger mellem McLaren og Honda fortæller til dem, at bruddet er endeligt, og at partnerne splitter op, når sæsonen slutter til november.

Herefter skal det ifølge Autosport nu også samtidig være en realitet, at McLaren fra 2018 kører med motorer fra Renault i bilerne med en kontrakt, der gælder helt frem til 2020.

AUTO-PRIX-F1-ITA-PREVIEWS

Bruddet med McLaren betyder dog ikke, at Honda igen trækker sig fra Formel 1. Japanerne har skrevet under med det lille Toro Rosso-team, som Honda fra den kommende sæson bliver ny motorpartner for i stedet for Renault. som smutter til McLaren.

McLaren og Hondas samarbejdet begyndte ellers med enorme forventninger i 2015, hvor japanerne gjorde comeback i Formel 1 med det team, som fabrikken tilbage i tiden med Ayrton Senna bag rattet høstede VM-titler sammen med.

Men Hondas motor mangler stadig både kraft og holdbarhed, hvilket har kostet det ellers stolte Formel 1-team dyrt. Blandt andet har McLarens stjernekører Fernando Alonso truet med ikke at forlænge sin aftale med teamet, hvis ikke McLaren fandt sig en ny motorlevenrandør.

Spanierens fremtid er nu det næste, som McLaren skal finde en afklaring på, før teamet ellers skal på jagt efter en teamkammerat til belgieren Stoffel Vandoorne.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.