Kevin Magnussen følte sig skidt tilpas under fredagens træning med kvalme og blev tilset af en læge i pitten.

Det var på flere måder en sløj optakt til Mexicos Grand Prix: Kevin Magnussens Haas-racer havde en vand-lækage i den indledende FP1-træning på Autodromo Hermanos Rodriguez, og
danskeren selv have maveproblemer.

Der var ikke tale om den berømte ’racer-mave’, der rammer mange i Mexico Citys tynde luft, men danskerens havde opkastningsfornemmelser, og Formula Medicine-lægen Riccardo Ceccarelli var på besøg i Hass-pitten.

»Det blev dog bedre i løbet af træningen,« siger Kevin Magnussens personlige træner Thomas Jørgensen til BT.

Selvom han kun fik kørt 16 omgange satte Magnussen 13.- pladsen, 2,8 sekunder efter Mercedes´ Valtteri Bottas på førstepladsen.