I en ny bog fortæller journalist og B.T.s Formel 1-ekspert Peter Nygaard hele Formel 1’s historie.

Fra begyndelsen i 1950'erne til den enorme forretning, Formel 1 i dag er endt som.

Udover masser af flotte billeder og nørderier er der også portrætter af legender og verdensstjerner.

Danske Kevin Magnussen er i gang med at skabe sin egen fortælling i Formel 1, og danskeren indgår også i bogen, som B.T. her bringer et uddrag fra.

.....Kevin Magnussen var kun et par år, da hans far, formel 1-køreren Jan Magnussen, satte ham ned i en specialbygget mini-gokart på en privat bane i Roskilde. De første omgange gennemførtes med en overdimensioneret styrthjelm, sut i munden og et bredt smil: Den lille dreng begyndte allerede tidligt at
drømme store drømme.

Som tidligere tredobbelt gokart-verdensmester vidste Jan, at sønnens sport kunne blive en kostbar affære. En af de tidlige udgiftsposter for helt unge kørere er sædet – det skal løbende skiftes ud til større størrelser, efterhånden som knægten vokser. Jan er nok den eneste gokart-far i verden, der har måttet købe et mindre sæde til sit barn.

»Det skete den dag, Kevin holdt op med at gå med ble,« fortæller han.

Der er ingen tvivl om, at Kevin har startet sin karriere tidligere end næsten alle andre. Og lige så vigtigt: Han havde vilje og talent.

Kevin Magnussen (th) og Dennis Lind i deres helt unge dage, hvor de kørte gokart i Viadukten ved Roskilde.
Kevin Magnussen (th) og Dennis Lind i deres helt unge dage, hvor de kørte gokart i Viadukten ved Roskilde. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Han kunne næsten ikke trække vejret de morgener, han vågnede op, og der ikke var planlagt noget gokart i løbet af dagen,« husker Jan.

»Jeg var fem år, da jeg var med min far til formel 1, og allerede dengang synes jeg, det var så spændende,« fortæller Kevin.

»Og et par år senere var jeg klar over, at det var det, jeg ville satse på i fremtiden.«

Da Kevin var gammel nok til at køre officielle gokartløb, avancerede han hurtigt op gennem klasserne. Faktisk så hurtigt, at hans gokart-CV indeholder få mesterskabstitler: For at vinde dem, skal man tilbringe en hel sæson i samme klasse, og det havde Kevin og hans formel 1-drømme ikke tid til.

Kevin Magnussen på Jyllandsringen i 2009.
Kevin Magnussen på Jyllandsringen i 2009. Foto: Privatfoto
Vis mere

15 år gammel forlod han gokartsporten og debuterede i det danske formel Ford-mesterskab 2008, som han vandt i første hug med 11 sejre i 15 løb. Stærke resultater i junior-klasserne formel Renault 2,0 og formel 3 førte ham i 2012 frem til World Series i formel Renault, der er klassen lige under formel 1.

Hans vej gennem juniorklasserne lettedes af tøjkoncernen Bestseller, der var det første danske firma, der for alvor fik øjnene op for mulighederne i international motorsport.

En samlet syvendeplads i debutsæsonen i World Serien blev i 2013 vekslet til et sikkert mesterskab, og så var formel 1 næste logiske skridt. Allerede i 2010 blev han udnævnt til udviklingskører hos McLaren, og i 2013 var han officiel reservekører.

Hans far havde haft omtrent samme job i midten af 1990’erne, men fik aldrig en reel chance. Med Kevin var det anderledes: Da han som nykåret World Series-mester i slutningen af 2013 var klar til formel 1, tilbød McLaren ham en kontrakt for 2014.

Kevin Magnussen, da han kørte for McLaren. Her flankeret af Jenson Button og Stoffel Vandoorne
Kevin Magnussen, da han kørte for McLaren. Her flankeret af Jenson Button og Stoffel Vandoorne Foto: McLaren
Vis mere

Det var et godt tidspunkt at debutere i formel 1, for de tekniske regler for sporten ændredes markant i vinteren 2013-14. En helt ny type motorer – på 1,6-liter med turbo og hybridteknik – nulstillede meget af den erfaring, de ældre kørere i feltet havde. Samtidig kørte McLaren med Mercedes-motorer, og tyskerne havde den i særklasse bedste motor til det nye reglement.

Kevin debuterede i formel 1 ved Australiens Grand Prix i Melbourne. Han kvalificerede sig på en fornem fjerdeplads og kom i mål som nummer tre. Da Daniel Ricciardo på andenpladsen efterfølgende diskvalificeredes for at have brugt for meget benzin, blev det officielle slutresultat i Kevins debut en sensationel andenplads.

I moderne formel 1-historie er det kun Jacques Villeneuve (nummer to i Australiens Grand Prix 1996) og Lewis Hamilton (nummer tre i Australiens Grand Prix 2007), der ligesom Kevin sluttede deres første formel 1-løb på sejrskamlen. Både Villeneuve og Hamilton blev verdensmestre året efter deres debut. Kevin blev arbejdsløs.

Trods en imponerende 2014-sæson, hvor han kørte omtrent lige op med sin langt mere erfarne teamkammeret, 2009-verdensmesteren Jenson Button, valgte McLaren at sende ham ud på reservebænken i 2015.

Formel 1-feltets måske bedste kører, spanieren Fernando Alonso, var pludselig blevet ledig, og McLaren hyrede ham. Da man samtidig skiftede motorleverandør fra Mercedes til Honda, og der var intern spild i ejerkredsen, valgte man det sikre kort med den erfarne Button frem for Kevin. På mange måder et logisk valg, men det efterlod Kevin i en umulig situation.

Fra reservebænken kunne han ikke vise, hvad han kunne, og da de nye Honda-motorer viste sig mildest talt problematiske, valgte McLaren også at satse på erfarne Alonso og Button i 2016.

I en sport, hvor der hver eneste år dukker nye, hurtige bejlere op til de kun 20-22 pladser i feltet, så Kevins formel 1-karriere trods den fornemme start ud til at køre ud i sandet efter bare en enkelt sæson.

Han begyndte at se sig om efter alternativer uden for formel 1, men midt i januar skete miraklet. Renault manglede pludselig en kører. Man havde længe haft kontrakt med venezuelaneren Pastor Maldonado, der via sit hjemlands nationale olieselskab PDVSA bidrog med omkring 250 millioner kroner om året til teamets budget. Nu stod Venezuela på kanten af en statsbankerot, og der var ikke længere råd til at støtte Pastor’ens formel 1-ambitioner.

Foto: Mark Thompson
Vis mere

Da han aldrig havde været særligt hurtig og tillige smadret mange biler, så Renault ingen grund til at beholde Pastor Maldonado, hvis han ikke medbragte de lovede sponsor-millioner. Venezuelaneren blev droppet, og Kevin var med loyal opbakning fra Bestseller den oplagte efterfølger.

Han var hurtig, ung, ambitiøs – og ledig, på et tidspunkt, hvor alle andre kørere med formel 1- potentiale for længst havde skrevet kontrakt for 2016.

»Det var en kæmpe forløsning. Det var satme hårdt at stå udenfor i 2015, og så kom chancen med Renault - nærmest ud af det blå. Jeg havde næsten mistet håbet om at komme tilbage, så det var rigtig stort, da jeg skrev under hos Renault,« fortæller han.

Kevin Magnussen kørte en god 2016-sæson for Renault, men det blev hurtigt tydeligt, at teamet primært havde fokus på 2017. Renault kom så sent i gang med 2016-programmet, at bilen reelt var en 2015-model med et nyt lag maling.

Foto: TORU HANAI
Vis mere

I formel 1 går udviklingen så hurtigt, at sidste års model nærmest er en veteranbil, og selv om Kevin kæmpede heroisk med den forældede Renault, blev en syvende- og en 10.-plads årets eneste pointgivende resultater. Samtidig opstod der - ligesom hos McLaren - uenighed i teamledelsen om, hvorvidt Kevin var det rigtige valg for fremtiden.

Da Renault i løbet af sommeren kun tilbød Kevin en etårig kontraktforlængelse, begyndte han at se sig om efter en ny arbejdsgiver. Han indgik hurtigt en aftale med det amerikanske Haas-team, der i første omgang gjaldt for både 2017 og 18. For første gang oplevede Kevin kontinuitet i sin formel 1-karriere, og det lille, tætte Haas-team passede ham langt bedre end de store organisationer hos McLaren og Renault.

»Haas er et helt andet team end både McLaren og Renault. Jeg føler, at jeg i formel 1 har været uheldig at ramme to teams, hvor der har været lidt rod i ledelsen,« siger han uden at overdrive.

I 2017 trådte Kevin for alvor i karakter som formel 1-kører. Han var næsten omgående på niveau med sin nye teamkammerat, den dobbelt så erfarne Romain Grosjean. Han satte sig med kompromisløs kørsel i respekt hos konkurrenterne, og kørte sidst på sæsonen Haas-raceren frem til uventet stærke resultater.

Foto: ALBERT GEA
Vis mere

Kevin bliver hos Haas i 2018, og for første gang i sin karriere oplever han den kontinuitet, formel 1-succes bygges på.

Nu kender han bilen, teamet og ingeniørerne, og det giver ham et hidtil uset overskud.

Nu sætter han teamkammerat Grosjean i skyggen, scorer point i massevis, og internationale medier hylder ham som en af årets helt store, positive overraskelser.

Den formel 1-karriere, der startede med en sensationel debut og siden havde et par alvorlige udskridninger, er tilbage på sporet.....