En legendarisk bil er blevet sat til salg.

For nu er det muligt at købe den første Ferrari Formel 1-bil, som Michael Schumacher kørte i, efter han var skiftet fra Benetton.

Bilen kan købes i London, og det er Girardo&Co., der har den officielt til salg. Michael Schumacher kørte to tests i bilen tilbage i 1995, og det var nærmest en stor begivenhed i sig selv, hvor hele 2.000 mennesker dukkede op for at se den dengang 26-årige tysker iført sit hvide sæt og den ikoniske hjelm.

Den røde Ferrari, som er en 412 T2 chassis 157, er ikke det eneste, som en køber får med. For salget inkluderer også de papirer, hvorpå Michael Schumachers test-resultater står på.

»Det er en ære at få lov til at stå for salget af denne exceptionelle og særlige Formel 1-bil. Ikke kun at få lov til at bruge tid med sådan en maskine, men også det at finde en ny ejer til den giver stor glæde,« siger stifteren af Girardo&Co., Max Girardo, til Motor Sport Magazine.

Bilen er den seneste V-12-bil, der har vundet et Grand Prix, men hvad en kommende køber må slippe af beløb, fremgår ikke.

'Prisen oplyses ved henvendelse,' skriver virksomheden, og det betyder blot én ting skriver mediet 'The Drive'.

'Det er et udtryk for, at er du nødt til at spørge, har du ikke råd.'

Michael Schumacher og konen Corinna.
Michael Schumacher og konen Corinna. Foto: OLIVER MULTHAUP
Vis mere

Michael Schumacher har ikke vist sig offentligt, siden han i 2013 kom grimt til skade under en skiferie. Her styrtede han og slog hovedet mod en sten, hvilket sendte ham igennem operationer og flere måneder i koma.

Meget lidt er sluppet ud om hans tilstand siden, og familien har flere gange understreget, at det bliver holdt privat.

Schumachers læge Jean-Francois Payen vurderede inden jul, at tyskeren brug for et til tre år for at komme sig nu.

I sin aktive Formel 1-karriere fra 1991 til 2006 og igen fra 2010 til 2012 vandt Michael Schumacher 91 racerløb og blev verdensmester syv gange. Han nåede at køre for Jordan, Benetton, Ferrari og Mercedes.