Jenson Button, Kevin Magnussen og andre af Formel 1-stjernerne er ramt af Billy Mongers forfærdelige uheld.
Jenson Button, Kevin Magnussen og andre af Formel 1-stjernerne er ramt af Billy Mongers forfærdelige uheld. Foto: Scanpix/billedmontage

Engelsk motorsport er ramt af en stor tragedie, hvor et alvorligt uheld på Donnington-banen har kostet et racertalent begge underben.

17-årige Billy Monger forulykkede sidste søndag voldsomt, mens han kørte sit første løb i den britiske Formel 4-serie på den legendariske engelske racerbane.

Her bankede den talentfulde teenager op bag en konkurrent, der pludselig holdt stille, med høj fart. Sammenstødet totaltskadede begge biler, men værst gik det udover Billy Mongers, hvis racer blev bukket helt sammen.

Ulykken viste sig hurtigt at være forfærdelig. Efter at have kæmpet i to timer for at få Billy Monger ud af den ødelagte formel-bil, blev han fragtet til et hospital med helikopter. Her viste den 17-årige racerkørers skader at være meget alvorlige.

Billy Monger blev hurtigt lagt i kunstigt koma, og lægerne så ingen anden udvej end at amputere begge hans underben som følge af ulykken. Det oplyste Billy Mongers familie onsdag i en pressemeddelelse, hvor de takker for støtten til den unge kører, som fortsat holdes i kunstigt koma.

»Billys familie vil gerne udtrykke deres taknemmelighed for den førsteklasses medicinske hjælp på Queens Medical Centre i Nottingham. De vil også benytte muligheden til at takke det medicinske hold, marshals på banen, redningfolk og luftambulancen for deres flotte og hårde arbejde,« lyder det i meddelelsen, som fortsætter:

»Derudover vil de også takke Billys kollegaer, venner, fans og alle, der har giver udtryk for omsorg over for ham de seneste dage.«

Billy Mongers generelle tilstand beskrives som kritisk, men stabil, hvor hans vitale organer viser tegn på at være i bedring. Det forventes, at Billy Monger vil blive vækket fra sin koma i de kommende dage.

Som konsekvens af ulykken har Billy Mongers teamchef for JHR Developments Steven Hunter oprettet en indsamling, der skal gå til at hjælpe teenagerens genoptræning. Og her er der allerede indsamlet mere end 700.000 kroner.

Blandt andre har den engelske racerstjerne Jenson Button alene doneret omkring 130.000 kroner.

Billy Mongers ulykke har ramt motorsporten hårdt, hvor flere Formel 1-stjerner har givet udtryk for deres sorg og medfølelse med Billy Monger og hans familie. Det sker via deres Twitter-profiler.

Jenson Button, Formel 1-kører hos McLaren:

Danske Kevin Magnussen har også tweetet om Monger:

Lewis Hamilton, firedobbelt verdensmester fra Mercedes: 

Marcus Ericsson, svensk Formel 1-stjerne hos Sauber:

Jolyon Palmer, engelsk Formel 1-kører hos Renault:

Charles Leclerc reservekører hos Kevin Magnussens Haas-team:

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.