Den britiske racerkører Lewis Hamilton har domineret Formel 1 i over 15 år.

I sin mangeårige karriere har han virkelig vist, at han ved, hvordan verdens mest avancerede racerbil skal håndteres og endda vundet hele syv verdensmesterskaber.

Og selvom han er vant til at ræse rundt på baner, er den hurtige herre ikke meget for at køre på vejene i den 'almindelige' traffik. Det fortæller verdenstjernen til det amerikanske magasin Vanity Fair.

»Jeg synes, det er stressende,« siger han.

Lewis Hamilton.
Lewis Hamilton. Foto: HOCH ZWEI
Vis mere

Hamilton fortæller til Vanity Fair, at han forsøger at undgå ting, som ikke gavner hans liv.

På trods høj fart inde på racerbanerne, så er Hamilton også en meget forsigtig chauffør, når han kører bil. Han kører faktisk også sjældent bil.

Den erfarne racerkører mærker ikke en frygt, når han kører på racerbane.

»Folk siger: 'Ven! Du kører over 300 kilometer i timen!' Og jeg tænker, når det kommer til frygt, er vi alle forskellige,« foræller han

Lewis Hamilton.
Lewis Hamilton. Foto: CHRISTOPHE SIMON
Vis mere

Hamilton måtte i december 2021 se sig slået efter en dramatisk finale i det sidste løb, der blev afholdt i Abu Dhabi. Inden løbet var den britiske racerstjerne fuldstændig lige på point med sin hollandske konkurrent Max Verstappen.

Løbet blev afgjort på sidste omgang efter et stort uheld, hvor Verstappen endte med at overhale Hamilton og dermed tage den ottende titel fra ham.

Hamilton var så overrasket, at løbet endte med sætte karriereovervejelser i gang hos briten.

»Det var et af de sværeste øjeblikke, jeg nogensinde har haft. Jeg overvejede da, om jeg skulle forsætte min karriere,« siger han.

Heldigvis kan mange Formel 1-elskere se frem til, at Lewis Hamilton ikke sætter punktum på en flot karriere lige foreløbigt.

Det næste løb for Hamilton er i Belgien, som bliver kørt fra 28.august.