Formel 1-stjernen Daniel Ricciardo er blevet sagsøgt af sin gamle agent, Glenn Beavis.

Agenten påstår, at han ikke har fået de penge, han har krav på.

Motorsportsmediet Autosport skriver, at Glenn Beavis kræver 10 millioner pund (83 millioner kroner) fra Daniel Ricciardo.

Glenn Beavis var Ricciardos agent og forhandlede kontrakt for den australske racerkører, da han forhandlede kontrakt med Renault, som Ricciardo er skiftet til forud for denne sæson.

Daniel Ricciardo skiftede fra Red Bull til Renault.
Daniel Ricciardo skiftede fra Red Bull til Renault. Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Glenn Beavis påstår, at han mangler en salær på 20 procent i forbindelse med forhandlingerne, som Ricciardos firma Whitedunes, der er indregistreret på De Britiske Jomfruøer, endnu ikke har udbetalt.

Foruden diverse aftaler, Glenn Beavis lavede på vegne af Daniel Ricciardo, skulle de især være kontrakt med Renault, der er central i søgsmålet.

Daniel Ricciardo skrev under med Renault i august 2018, men det var uden at have færdigforhandlet samtlige personlige aftale på plads med det franske team.

I december 2018 ønskede Daniel Ricciardo angiveligt at stoppe samarbejdet med Glenn Beavis, men agenten bad om at forlænge samarbejdet til slutningen af januar 2019, så han kunne færdiggøre arbejdet med kontrakten med Renault.

Den kontrakt skulle dog ikke være blevet endegyldigt underskrevet ved udgangen af januar, og Glenn Beavis fortsatte derfor sit arbejde på vegne af Daniel Ricciardo indtil, kontrakten var færdiglavet den 7. marts 2019.

Beavis kræver altså sin sum af arbejdet med kontrakten med Renault, da han først fik sin personlige kontrakt med Ricciardo ophævet den 31. marts 2019. Fire dage senere har han så fået besked fra Whitedunes om, at der ikke ventede ham noget salær.

Daniel Ricciardo udtaler i en pressemeddelelse, som Autosport har fået:

'Der er intet grundlag for Glenn Beavis' krav. Det er uheldigt, at han har besluttet sig for at dele dette helt uforståelige krav, som jeg har til hensigt at forsvare mig fuldt ud imod i retten.'