Formel 1 er på vej mod en markant milepæl, hvor tredje afdeling i 2019, der finder sted i Shanghai 14. april, bliver VM-løb nummer 1000 siden starten i 1950.
B.T. ser her tilbage på de foreløbigt 997 Formel 1-grandprix'er.
Det mest spændende løb
Fem kørere kæmpede indædt om sejren i Italiens Grand Prix 1971 i Monza. De lå nærmest side om side i sidste sving, og løbet blev afgjort med et decideret drag-race på de sidste meter frem mod målstregen. Peter Gethin (BRM) vandt 0,01 sekund foran svenske Ronnie Peterson (March). Francois Cevert (Tyrrell) og Mike Hailwood (Surtees) var på de næste pladser henholdsvis 0,09 og 0,18 efter Gethin.
Den mest spændende VM-afgørelse
Hjemmebanehelten Felipe Massa (Ferrari – t.h.) var ’verdensmester’ i cirka 40 sekunder, da han krydsede målstregen som vinder af Brasiliens Grand Prix 2008. Ferrari-teamet og Massa-familien i pitten var allerede begyndt at fejre verdensmesterskabet, da Lewis Hamilton (McLaren – t.v.) i sidste sving på sidste omgang tog femtepladsen fra Timo Glock (Toyota). Det ekstra point, der udgjorde forskellen mellem femte- og sjettepladsen, var præcis nok til, at VM-titlen i stedet gik til Hamilton.
Den første dansker
Der gik næsten 25 år, inden der kom en dansker med i Formel 1. Den københavnske automekaniker Tom Belsø, der grundlagde karrieren i en Volvo Amazon på Roskilde Ring, fik i 1974 chancen i det lille Iso-Williams team. Der var kun lagt op til en halv sæson for Belsø, for han skulle dele bilen med en hollænder. Danskeren debuterede i Sydafrikas Grand Prix, hvor koblingen brændte sammen på startstregen. Belsø kvalificerede sig ikke i Spanien, men så fulgte en lovende ottendeplads i Sveriges Grand Prix. Den første danske Formel 1-kører sluttede dog karrieren kort efter, da Belsø blev uenig med teamchef Frank Williams.
Den bedste dansker
Kevin Magnussen er den suverænt bedste dansker i Formel 1-VM. Han har til dato været med i 82 løb og scoret 137 point. Hans bedste resultat er en andenplads (Australien 2014), og han har en gang sat løbets bedste omgangstid (Singapore 2018). Hans far, Jan Magnussen, kørte 25 løb og scorede et enkelt point. Tom Belsø (to løb), Jac Nellemann (ikke kvalificeret) og Nicolas Kiesa (fem løb) scorede aldrig point.
Den bedste bil
McLarens MP4/4-model dominerede totalt 1988-sæsonen. Med en bomstærk Honda-motor og Ayrton Senna og Alain Prost bag rattet vandt McLaren MP4/4 15 af sæsonens 16 løb. Og det var uhyre tæt på ’fuldt hus’ til McLaren: Senna (billedet) førte suverænt Italiens Grand Prix, da han i to omgange før mål ramlede sammen med en kører, der skulle sættes tilbage med en omgang.
Den største tragedie
I både Belgiens Grand Prix 1960 (Chris Bristow og Alan Stacey) og San Marinos Grand Prix 1994 (Roland Ratzenberger og Ayrton Senna) mistede to kørere livet. Men sportens største tragedie skete i Italiens Grand Prix 1961, da VM-favoritten Wolfgang von Trips mistede herredømmet over sin Ferrari på anden omgang. 13 tilskuere og von Trips omkom ved ulykken.
Den mest vindende kører
Michael Schumacher er med 91 grandprix-sejre og syv VM-titler den mest vindende kører i Formel 1-historien. Indtil for nylig blev det anset for umuligt at slå tyskerens rekorder, men efter sin flotte 2018-sæson har Lewis Hamilton nu 73 grandprix-sejre og fem VM-titler.
Det mest vindende team
Ferrari har været med i Formel 1-VM siden 1950. På grund af ulykker og strejker har ’Den stejlende hingst’ misset enkelte løb, men de har deltaget i 970 af de 997 grandprix'er, der er kørt siden VM-starten i 1950. Med 235 sejre og 16 VM-titler for konstruktører er Ferrari også det mest vindende team i Formel 1-historien. Det næstældste (og næstmest succesrige) team er McLaren, der debuterede i 1976.
Den eneste kvinde med VM-point
Kun to kvinder har været til start i Formel 1-VM. Maria Teresa de Filippis (ITA) kørte tre løb i 1958, og hendes landsmand Lella Lombardi (billedet) kørte 12 løb i 1975-76. Lombardi blev nummer seks i Spaniens Grand Prix 1976; en placering, der dengang udløste ét VM-point. Da løbet på grund af en ulykke blev afbrudt efter bare 29 omgange, blev der dog kun uddelt ’halve’ point, og Lombardi er derfor officielt krediteret for 0,5 point.
Det korteste løb
Det regnede kraftigt, da Australiens Grand Prix 1991 i Adelaide startede. Da regnen tog til og en række kørere røg af banen, blev løbet afbrudt efter bare 14 omgange og 24 minutter. Da der ikke var tegn på, at regnen ville stoppe, opgav man at genoptage løbet, og Ayrton Senna (McLaren - billedet), der førte løbet, da det blev afbrudt, blev udråbt som vinder.
Den yngste kører
Max Verstappen var 17 år og 166 dage, da han debuterede i Australiens Grand Prix 2015. Året forinden havde han deltaget i træningen til Japans Grand Prix – tre dage efter sin 17-års fødselsdag. Hollænderen er også den yngste grandprix-vinder: Han var 18 år og 228 dage, da han vandt Spaniens Grand Prix 2016.
Den længste bane
Suez-krisen i 1957 betød, at Hollands og Belgiens grandprix’er blev aflyst, og det internationale bilsportsforbund måtte med kort varsel finde et erstatningsløb. Valget faldt på landevejsbanen omkring Pescara på den italienske Adriaterhavskyst. Banen var hele 25,8 km lang, og selv om distancen blot var 18 omgange, varede Pescara-grandprix'et hele tre timer. Den gamle Nürburgring Nordschleife, der blev brugt til det tyske grandprix frem til 1976, var 22,8 km.
